Gu' har han da noget på hjerte
5.0
Jeg er lidt træt af kommentarer om, at det hele bare er noget infantilt eskapisme. Tolkien havde noget på hjerte, det samme har Jackson.
Nej, Tolkiens budskab var ikke at sammenligne Midgård med WW2 eller 1 - faktisk hadede han den slags analogier. Men hele vejen igennem hylder han det jævne menneske (hobbit), det store i det små, naturen frem for maskinerne. Det fremgår såmænd også ganske klart af Jacksons film, hvor Sarumans foragt for alt levende og forkærlighed for maskineri er blevet endnu mere udtalt end i Tolkiens bog.
Har Jackson lavet for meget om på bøgerne så? Næh, egentlig er forbløffende lidt lavet om. Slaget i kløften er blevet mere vedkommende, ikke mindst takket være hans krydsklip til forsvarsløse kvinder og børn, der bare venter på enten sejr eller massenedslagtning. Gollum er præcist så skizofren og skiftevis led og ynkværdig som i bøgerne (jeg savner scenen, hvor han rørt kigger på Sam og Frodo, der ligger hånd i hånd, men den kommer måske i næste film?). Arwen og Aragorn har knapt så fremtrædende en placering i bogen, men læser man appendix og ikke mindst historien om Arwen og Aragorn i "Unfinished Tales", er det klart, at hverken dialog eller konflikt er Jacksons egen opfindelse. Faramir er lidt mere ulden i kanterne end den rendyrkede helt, han er i bogen. Den skulle jeg lige sluge, men det er fint nok. Til gengæld kunne jeg godt undvære Aragorns fald og udnyttelsen af Gimli som comic relief. Det bliver lige et par gange for meget. Gimli er farlig, ikke kun morsom. I bogen er det humoristiske især Pippins og Merrys fortjeneste.
Alt i alt er jeg dybt og inderligt imponeret over filmatiseringen af den svære toer. Og jeg glæder mig vildt til treeren.
Er man ikke typen, der tænder på fantasi-, fremtids- eller parallelverdener, bør man holde sig langt væk. LOTR skal bedømmes på egne præmisser. Hvis man hader rap og elsker klassisk, er man nok heller ikke den rette til at anmelde Eminem, vel?
Nej, Tolkiens budskab var ikke at sammenligne Midgård med WW2 eller 1 - faktisk hadede han den slags analogier. Men hele vejen igennem hylder han det jævne menneske (hobbit), det store i det små, naturen frem for maskinerne. Det fremgår såmænd også ganske klart af Jacksons film, hvor Sarumans foragt for alt levende og forkærlighed for maskineri er blevet endnu mere udtalt end i Tolkiens bog.
Har Jackson lavet for meget om på bøgerne så? Næh, egentlig er forbløffende lidt lavet om. Slaget i kløften er blevet mere vedkommende, ikke mindst takket være hans krydsklip til forsvarsløse kvinder og børn, der bare venter på enten sejr eller massenedslagtning. Gollum er præcist så skizofren og skiftevis led og ynkværdig som i bøgerne (jeg savner scenen, hvor han rørt kigger på Sam og Frodo, der ligger hånd i hånd, men den kommer måske i næste film?). Arwen og Aragorn har knapt så fremtrædende en placering i bogen, men læser man appendix og ikke mindst historien om Arwen og Aragorn i "Unfinished Tales", er det klart, at hverken dialog eller konflikt er Jacksons egen opfindelse. Faramir er lidt mere ulden i kanterne end den rendyrkede helt, han er i bogen. Den skulle jeg lige sluge, men det er fint nok. Til gengæld kunne jeg godt undvære Aragorns fald og udnyttelsen af Gimli som comic relief. Det bliver lige et par gange for meget. Gimli er farlig, ikke kun morsom. I bogen er det humoristiske især Pippins og Merrys fortjeneste.
Alt i alt er jeg dybt og inderligt imponeret over filmatiseringen af den svære toer. Og jeg glæder mig vildt til treeren.
Er man ikke typen, der tænder på fantasi-, fremtids- eller parallelverdener, bør man holde sig langt væk. LOTR skal bedømmes på egne præmisser. Hvis man hader rap og elsker klassisk, er man nok heller ikke den rette til at anmelde Eminem, vel?
30/12-2002
