og Endnu Bedre Med Denne Film

Guido (Benigni) er en livsfuld sjæl, der bruger sin store charme til at gøre kur til en smuk kvinde (Braschi), som ender med at blive hans kone. Sammen får de en søn, men verdenskrigen står i vejen for deres lykke og familien sendes i koncentrationslejr fordi han er jøde. For at sønnen ikke skal lide bilder Guido ham ind, at det hele er en leg og den der vinder får en kampvogn.

Italiensk komedie og hyldest til livet af og med Benigni, som har skabt en vellykket og rørende komedie, i en klassisk stil a al Chaplin.

Filmen er hædret mange steder, men har også fået nogle tæsk for at gøre grin med så alvorligt et emne, for ikke at tage det alvorligt nok og for at give folk et helt forkert billede af hvordan det var. Jeg er ikke enig, filmen er en komedie og derfor er grusomhederne ikke udpenslet, men i strejf rammer den alligevel emnet og alvoren, og gør bedre opmærksom på hvad der skete, end mange langt mere alvorlige film om dette emne.

En stor og velfortalt film, fyldt med godt skuespil, mindeværdige, rørende og sjove scener og et livsbekræftende indhold. Burde blive en klassiker.