Veludført...

4.0
Velspillet og intens engelsk gangster-thriller/drama - ikke ulig den hittende, men lidt overvurdet "Love, Stock and Two Smoking Barrels" af Guy Ritchie.

Ray er proffesionel bankrøver og han er god til det han gør. Men da et kup ikke helt kaster det beregnede af sig, så bliver hans med-kompagner grebet af grådighed, og pludselig kan Ray kun måle gammelt venskab i penge.

Historien har en del twists og drejninger som man forventer af film i denne genre. Rollebesætningen er velcastet. Robert Carlyle
er. som altid, seværdig og han får følgeskab af dygtige Ray Winstone, Steven Waddington, Lena Headey og endelig Philip Davis i en god rolle som den litre forbryderiske familiefar Julian. Bemærk desuden sangeren Damon Albarn i en lille rolle som den dancemusic-elskende og nybegyndende forbryder Jason.

Bemærkelsesværdigt er også filmens passende baggrundsmusik, der veksler fra eksperimenterende trip-hop-agtige toner til stille akutiske guitar-numre.

Instruktøren Antonia Bird sætter tingene godt i værk. Jeg kan dertil klart anbefale dennes næste projekt, nemlig "Ravenous" fra 1999. Igen har Robert Carlyle en dominerende rolle, hvor han får selvskab af bl.a. Guy Pearce, Jeffrey Jones og David Arquette i dette medrivende værk omhandlende kannibalisme.