- Ikke værst -
3.0
Makkerparret Joe Blake (Willis) og Terry Collins (Thornton) er de mest succesfulde bankrøvere i USA's historie. De må dog se sig bag tremmer i en periode, lige indtil en spontan flugt indledes. Med friheden genvundet føler de begge nu, at det er på tide at gå på pension og kvitte det kriminelle liv. Med drømmen om et makkerskab i resturationsbranchen i det solrige Mexico, skal de definitivt sidste pengeposer derfor stjæles.
"Bandits" er en middelmådig svindlerkomedie krydret med et par positive overraskelser. Den løftes gevaldigt af skuespillerne, hvor Billy Bob Thornton ses i topform, og sammen med Willis udgør de en glimrende cocktail. Man græder bestemt ikke af grin, men filmen vinder på sine små absurde øjeblikke samt Thorntons komiske overskud, der bærer filmens humoristiske side.
Underholdningsværdien er fin, og vil man have en velspillet og forholdsvis original komedie, rammer denne her plet. Ikke værst.

05/01-2005