Smuk, men tom
4.0
Bertolucci kunne, da han var bedst skabe et par gedigne klassikere, som "Sidste tango i Paris", "1900" og "Den sidste kejser" De sidstnævnte kendetegnet ved flotte billeder - og måske ikke så meget indhold - i så fald falder "Stealing Beauty", hvis man ser bort fra kvaliteten - fint ind.¨
Med de locations og den grundlæggende historie om en ung piges skridt fra ung til voksen burde Bertolucci have skabt en bedre film. Filmen er MEGET stille, hvilket kunne være en fordel, men her ikke er det. Bertolucci er forståeligt nok temmelig betaget af Liv Tyler i filmens hovedrolle, men han glemmer de andre, hvilket heller ikke havde været et problem, hvis Tylers rolle havde været mere end bare dekorativ. Der er nogle virkelig gode scener med Tyler - filmens bedste - Scenerne med den syge Irons ender derimod ikke med den formentlig tilsigtede styrke mellem livet og døden - mellem ungt og sygt liv - Men derimod i en noget påklistret stemning.
Det er fire stjerner, for de gode og smukke scener i filmen, alle omkring Liv Tyler, og for den grundlæggende ide, som i en mere veloplagt forfatter/instruktørs hænder kunne være endt som mere end en kærlighedserklæring til Toscana, så kunne den også være endt som det den tilstræber og i perioder er: En hyldest til livet og kvinden.
Med de locations og den grundlæggende historie om en ung piges skridt fra ung til voksen burde Bertolucci have skabt en bedre film. Filmen er MEGET stille, hvilket kunne være en fordel, men her ikke er det. Bertolucci er forståeligt nok temmelig betaget af Liv Tyler i filmens hovedrolle, men han glemmer de andre, hvilket heller ikke havde været et problem, hvis Tylers rolle havde været mere end bare dekorativ. Der er nogle virkelig gode scener med Tyler - filmens bedste - Scenerne med den syge Irons ender derimod ikke med den formentlig tilsigtede styrke mellem livet og døden - mellem ungt og sygt liv - Men derimod i en noget påklistret stemning.
Det er fire stjerner, for de gode og smukke scener i filmen, alle omkring Liv Tyler, og for den grundlæggende ide, som i en mere veloplagt forfatter/instruktørs hænder kunne være endt som mere end en kærlighedserklæring til Toscana, så kunne den også være endt som det den tilstræber og i perioder er: En hyldest til livet og kvinden.
16/01-2003
