Blandede bolsjer

Det er unægtelig en blandet landhandel, der præsenteres i den 12. Bond-film. Det starter med en temmelig uvedkommende prolog, med Bond på kirkegården hos sin afdøde hustru, men selvfølgelig skal han af sted i en helikopter, som desværre er overtaget af skurken Blofeld - en fulstændig meningsløs insisteren på en hurtig start. Derefter videre til et højdepunkt i Bond-serien, den fantastisk smukke titelsang. Defra til ny action, og så får vi præsenteret endnu et højdepunkt, den utroligt smukke Carole Bouquet, - der ellers mest er kendt for sin rolle som "Begærets dunkle mål" i Luis Bunuels afskedsfilm af samme navn - måske den bedste Bond-pige til dato. James Bond har næppe været udsat for så mange mordforsøg, som han bliver her. Filmens bagmænd påklistrer den ene faretruende situation efter den anden, med det resultat at der bliver for meget. Det er en ofte klodset film, men optaget på helt fantastiske locations. Det er en af de Bond-film, det er lettest at gense med fornøjelse, og kunne vel godt have fået en højere karakter, men rent kvalitetsmæssigt er der for mange udsving til at over fire ville være passende.