- Godt gået -
4.0
Så kører Spangs hundeslæde igen. Efterfølgeren til "I Kina Spiser De Hunde" skulle bære eller briste. Samme instruktør, samme skuespillere (for det meste), og spørgsmålet var derfor bare, om vi også ville få den samme underholdning.
Og lige netop underholdning er nøgleordet i denne affære. For denne gang har den instruerende stuntmand udelukkende fokuseret på dette. Væk er lommefilosofien, og i stedet er kanonen ladet med lidt mere krudt, og dette passer betydeligt bedre ind i Spang Olsens legesyge stil.
"Gamle Mænd I Nye Biler" er nemlig en vellykket dansk actionkomedie med grinegaranti. Man har forstået at fastholde de gode elementer fra den første film, og fordi man samtidig også har rettet op på fejlene, må denne efterfølger siges at overgå sin forgænger.
Her har makkerparret Olsen & Jensen nemlig indset, at det er underholdningen, der er deres stærkeste kort, når de lægger hovederne sammen. Den første film blev en smule pseudo-seriøs, og dette har man heldigvis valgt at droppe denne gang, og i stedet serveres halvanden times nonstop underholdning med en perlerække af humoristiske og helt igennem veloplagte skuespilspræstationer.
Anders Thomas Jensen har skrevet et hylende morsomt manuskript der inkluderer mange absurde og vanvittige situationer. Den kreativitet har Lasse Spang Olsen forstået at udnytte fint, og sammen har de her lavet noget så sjældent som en vellykket dansk actionkomedie. Godt gået.

05/01-2005