Den gamle sang

2.0
Hvorfor at Hollywood altid vil lave remakes er en gåde. For selvom man, hvis man ikke har set originalen "Dial M for Murder" vil blive mildt underholdt, vil det nok være svært, at synes om den.
Den klaustrofobiske suspense Hitchcock-præsenterede er dræbt for en mere actionfyldt historie. Et par eksempler på problemerne skal nævnes: Da ægtemanden skal ringe til sin kone, for at udføre drabet, går uret i stå og han bliver ved telefonboksen opholdt af en formentlig ligegyldig samtale. Netop som morderen er på vej ud af huset, ringer telefonen. Sjældent er man så meget på morderens side, som her. Man håber inderligt den vil ringe, så mordet kan udføres, selvom man normalt ikke har sådanne tanker, og slet ikke når konen er Grace Kelly. I den nye udgave kan disse ting ikke fungere på gund af tidsalderen. Nu sidder han med moblitelefoner etc, så man kan ikke skabe den fornødne suspense. Platrow er ikke i nærheden af Grace Kellys klasse og at Douglas er langt mere forudsigelig end Ray Milland skader også. At det er lettere at tro en kvinde falde for Viggo Mortensen end Robert Cummings, ændrer ikke på skaden, for selvom det er en tricky ide, at lade lejemorderen være hendes elsker, ødelægger det opklaringen, som elskeren jo var med til i originalen. Selvom "Dial M" måske ikke var en af Hitchcoks største mesterværker, viser historien endnu ngang den dårlige tendens til at lave remakes. Hitchcock er den mest imiterede instuktør i filmhistorien. Men hvor eks Francois Truffaut kunne lave store selvstændige værker, skyldtes det, at han netop ikke genindpillede, men lod sig inspirere. Film som "Smid Mor af toget" og De Palmas "Obsession" har begge taget temaer fra Hitchcock-film (Strangers on a Train og Vertigo) og er interessante, selvom især De Palma har parafraseret Hitchcock til uendelighederne og langt fra altid godt. Af andre direkte genindspilninger er selvfølgelig "Rear Window", "Psycho" og nu senest rygter om en genindspilning af "Suspicion" Det er tragisk og burde ikke forekomme.
A Perfect Murder  - Et perfekt mord