En flot og velspillet film
5.0
Efter at Frank Darabont lavede den mesterlige En verden udenfor, var jeg meget spændt på at Den Grønne Mil. Den er ikke helt ligeså god som Shawshank, men er klart anbefales værdig. Skuespillerne er filmens force. Tom Hanks yder en fortræffelig præstation, og overfor ham en ligeså fortræffelig Michael Clarke Duncan. Hanks havde faktisk fortjent en oscar nominering, ligesom Duncan fik. Men jeg har også kun positive ord at sige om det øvrige cast, som ligeledes spiller utrolig godt. Især David Morse, Sam Rockwell og Doug Hutchison fortjener ros for deres roller. Stille og rolig fotografering gør at man hele filmen kan læne sig tilbage og blot nyde alle de vidunderlige situationer der sker undervejs i historien. Og nogle steder er den faktisk rigtig sjov. Minus er at filmen er forudsigelig og lidt for sentimental. Især i scenen hvor Duncan har suget en modbydelig sygdom ud af fængselsinspektøren's kone. Det bliver lidt for meget. Men filmen kan klart anbefales. Også selvom der er et par modbydelige henrettelses momenter i filmen.
24/01-2003