Vejen til Elysium
4.0
Ridley Scotts "Gladiator" er baseret frit på historien om kejser Commodus, der vistnok kom af dage i arenaen i virkeligheden.
Sjældent har jeg set flottere visualisering indenfor den historiske genre. Der er tale om et helt igennem klassisk-episk Hollywood-drama - heldigvis fri for de politiske undertoner, som har hærget visse historiske Hollywood-dramaer op gennem 90erne.
Samtidig er spilletiden også meget veldisponeret. De 2½ time giver tilskueren lejlighed til både at blive revet med af de fænomenalt vellavede arenakampe og til at dvæle lidt ved de uhyre smukke by- og landskabsfremstillinger, der virkelig forsøger at få tilskueren til at føle "historiens vingesus".
Ridley Scott demonstrerer stor vilje til at "genopdage" stilen fra de store, klassiske Hollywood-kostumedramaer, som "Cleopatra" og "Ben Hur", der også var gigantiske produktioner (relativt set i virkeligheden nok større, fordi man dengang ikke havde computerteknikken til hjælp).
Dertil kommer, at selve filmens handling er meget velfortalt, og musikken er karakteristisk og iørefaldende (selv om det for en gangs skyld ikke er Vangelis, der har begået den).
Klassiske britiske skuespillere som Derek Jacobi og Oliver Reed (hans sidste rolle) samt Richard Harris (ganske vist irsk) gi'r den karismatisk gas. Der er endda blevet plads til en lille rolle til den efterhånden hedengangne sanger, Boy George, som halvnøgen, olieret ung tjener!
Blandt hovedrolleindehaverne er Joaquin Phoenix som den ødipale unge kejser Commodus filmens helt store attraktion. Phoenix' præstation er dét, der for alvor gør filmen seværdig set med dramaturigske øjne. I rollen som kejserens unge moder ses Connie Nielsen, hvilket hun også slipper ganske overbevisende fra. Russel Crowes brovtne og ærekære gladiator er langt mere ligetil og derfor en del mindre interessant. Og det er vel - især efter den mesterlige TV-serie "Rome" - lidt fattigt med en så lidt historisk troværdig hovedperson.
Bortset fra Oliver Reed er de fleste af birollerne dog noget tynde - lidt for ferske og for meget "efter bogen". Replikkerne er der desværre ikke meget gods i. Men de er holdt i en stilren og højtidelig tone - igen måske i sympati med de gamle filmklassikere fra 50erne og 60erne. Og som sådan skuffer filmen ingenlunde.
En anbefalelsesværdig film for alle og enhver. Vil man have mere "oldmytisk stemning"- og gerne af lidt mindre pæn karakter, er både "Den 13. Kriger", "Flesh And Blood" eller "Conan" nogle af de bedste bud.
Sjældent har jeg set flottere visualisering indenfor den historiske genre. Der er tale om et helt igennem klassisk-episk Hollywood-drama - heldigvis fri for de politiske undertoner, som har hærget visse historiske Hollywood-dramaer op gennem 90erne.
Samtidig er spilletiden også meget veldisponeret. De 2½ time giver tilskueren lejlighed til både at blive revet med af de fænomenalt vellavede arenakampe og til at dvæle lidt ved de uhyre smukke by- og landskabsfremstillinger, der virkelig forsøger at få tilskueren til at føle "historiens vingesus".
Ridley Scott demonstrerer stor vilje til at "genopdage" stilen fra de store, klassiske Hollywood-kostumedramaer, som "Cleopatra" og "Ben Hur", der også var gigantiske produktioner (relativt set i virkeligheden nok større, fordi man dengang ikke havde computerteknikken til hjælp).
Dertil kommer, at selve filmens handling er meget velfortalt, og musikken er karakteristisk og iørefaldende (selv om det for en gangs skyld ikke er Vangelis, der har begået den).
Klassiske britiske skuespillere som Derek Jacobi og Oliver Reed (hans sidste rolle) samt Richard Harris (ganske vist irsk) gi'r den karismatisk gas. Der er endda blevet plads til en lille rolle til den efterhånden hedengangne sanger, Boy George, som halvnøgen, olieret ung tjener!
Blandt hovedrolleindehaverne er Joaquin Phoenix som den ødipale unge kejser Commodus filmens helt store attraktion. Phoenix' præstation er dét, der for alvor gør filmen seværdig set med dramaturigske øjne. I rollen som kejserens unge moder ses Connie Nielsen, hvilket hun også slipper ganske overbevisende fra. Russel Crowes brovtne og ærekære gladiator er langt mere ligetil og derfor en del mindre interessant. Og det er vel - især efter den mesterlige TV-serie "Rome" - lidt fattigt med en så lidt historisk troværdig hovedperson.
Bortset fra Oliver Reed er de fleste af birollerne dog noget tynde - lidt for ferske og for meget "efter bogen". Replikkerne er der desværre ikke meget gods i. Men de er holdt i en stilren og højtidelig tone - igen måske i sympati med de gamle filmklassikere fra 50erne og 60erne. Og som sådan skuffer filmen ingenlunde.
En anbefalelsesværdig film for alle og enhver. Vil man have mere "oldmytisk stemning"- og gerne af lidt mindre pæn karakter, er både "Den 13. Kriger", "Flesh And Blood" eller "Conan" nogle af de bedste bud.
18/01-2005
