En stor film, om et lille emne
6.0
Skulle jeg have anmeldt "The Apartment" for fem år siden, ville jeg nok "kun" have givet fem.
Siden genså jeg den i biografen og siden på DVD og så, hvor fantastisk denne film holder sig. 43 år på bagen, og stadig mere moderne end nogen nutidig film. Skudt i sort-hvid widescreen opnås en mageløs billedkvalitet. Billy Wilder var på toppen af karrieren efter kæmpehittet "Some like it Hot" og skifter her fra farcen til en stille hverdagskomedie, der samtidig er en satire om USA.
Baxter er filmens fortæller og som altid hos Wilder er fortælleren indgriben fortræffeligt indflettet i historien.
Baxter lefler sig til toppen, men må undervejs lærer at alt har sin pris. Da han forelsker sig i en af chefernes små "flick", elevatorpigen Fran Kubelik, står han overfor valget mellem sin karriere og sin kærlighed, hvilket jo har været temaet i mangen en film, men aldrig så perfekt lavet som her. Hvis begrebet drama-komedie skal defineres må denne film være det mest oplagte eksempel. Mange vil måske synes at "Some like it Hot" er sjovere, men "The Apartment" er "vintage" Wilder fra ende til anden, med et fantastisk manuskript, der rent faktisk blev løbende skrevet under optagelserne.
Jack Lemmon er fantastisk. Jeg tror aldrig han var bedre end her. Og Shirley MacLaine, har ihvertfald aldrig, her fire år efter debuten i Hitchcoks "The trouble with Harry". Fred MacMurrey, der havde hovedrolen i "Double Indemnity" er den kyniske chef, og jeg synes doktor Dreyfuss i Jack Kruschens skikkelse var fantastisk god. Og så selvfølgelig Billy Wilder selv. Denne mesterinstruktør, der forlod verdenen sidste år og efterlod os nogle af de allerbedste film, der er lavet. "The Apartment" er hans sidste hovedværk. De sidste 21 år af karrieren nåede han desværre aldrig de højder som han gjorde i perioden 1944-60.
Siden genså jeg den i biografen og siden på DVD og så, hvor fantastisk denne film holder sig. 43 år på bagen, og stadig mere moderne end nogen nutidig film. Skudt i sort-hvid widescreen opnås en mageløs billedkvalitet. Billy Wilder var på toppen af karrieren efter kæmpehittet "Some like it Hot" og skifter her fra farcen til en stille hverdagskomedie, der samtidig er en satire om USA.
Baxter er filmens fortæller og som altid hos Wilder er fortælleren indgriben fortræffeligt indflettet i historien.
Baxter lefler sig til toppen, men må undervejs lærer at alt har sin pris. Da han forelsker sig i en af chefernes små "flick", elevatorpigen Fran Kubelik, står han overfor valget mellem sin karriere og sin kærlighed, hvilket jo har været temaet i mangen en film, men aldrig så perfekt lavet som her. Hvis begrebet drama-komedie skal defineres må denne film være det mest oplagte eksempel. Mange vil måske synes at "Some like it Hot" er sjovere, men "The Apartment" er "vintage" Wilder fra ende til anden, med et fantastisk manuskript, der rent faktisk blev løbende skrevet under optagelserne.
Jack Lemmon er fantastisk. Jeg tror aldrig han var bedre end her. Og Shirley MacLaine, har ihvertfald aldrig, her fire år efter debuten i Hitchcoks "The trouble with Harry". Fred MacMurrey, der havde hovedrolen i "Double Indemnity" er den kyniske chef, og jeg synes doktor Dreyfuss i Jack Kruschens skikkelse var fantastisk god. Og så selvfølgelig Billy Wilder selv. Denne mesterinstruktør, der forlod verdenen sidste år og efterlod os nogle af de allerbedste film, der er lavet. "The Apartment" er hans sidste hovedværk. De sidste 21 år af karrieren nåede han desværre aldrig de højder som han gjorde i perioden 1944-60.
27/01-2003
