Flot, men men...
3.0
Overgearet men flot amerikansk Sci-fi-opus, der pustede liv i de selvdøde katastrofefilm, hvilket betød adskillige dommedagsfilm i årene der fulgte, deriblandt Michael Bay´s visuelle flotte "Armageddon" og Mimi Leder´s "Deep Impact". Begge omhandlede en historie om hvorledes Jorden var på kollisionskurs med en fremstormende astroide.
Handlingen i "Independence Day" er således ret ligefrem. Jorden kommer endelig i kontakt med en fremmed livsform fra det ydre rum. Uheldigvis for den ganske befolkning er rumvæsnene ( hvis gigantiske rumskibe minder mig meget om de rumskibe som blev benyttet af en anden race der besøgte Jorden i TV-mini-serien "V" fra 80'erne ) aldeles aggersive og nådesløse, hvilket medfører massive destruktioner på vor grønne planet.
Men det finder Jordens mest magtfulde mand, USA´s præsident ( naturligvis ) sig selvfølgelig ikke i. Og i form af en lille skare af ( amerikanske ) personligheder, følger vi planetens gengældelsesangreb, der bliver anført af præsidenten selv, en manisk videnskabsmand, en rap sort jagerpilot, hvis største drøm er at blive pilot på en rumfærge og dertil en flyvende drukkenbolt, der selv blev kidnappet af ujordiske elementer for adskillige år tilbage.
Visuelt flot og storslået af makkerparret Dean Devlin og tyske Ronald Emmerich, der sammen har arbejdet på adskillige projekter, såsom den hæslige "Universal Soldier" med skrækkelige Jean-Claude Van Damme, succesen "Stargate" og floppet "Godzilla".
Filmens manuskript og dialog er til tider, uomtvisteligt, en direkte klam affære med utallige hyldester til menneskeheden, kammeratsskab og hvad der ellers deraf følger.
Eksempelvis er præsidentens "pep-talk" til de brave kamppiloter der skal redde os fra undergang en kop sukkersød flødedialog, der giver en ubehagelig smag i munden. Skuespillet følger godt efter med flere haltende præstationer og et klichefyldt persongalleri. Bill Pullman falder helt igennem som eks-jagerpilot og nu præsident-figuren. Will Smith er en hip person som aldrig taber humøret og kampgejsten på jorden, dertil i form af et par hurtige, rappe replikker. Jeff Goldblum er ok i rollen som intelligent videnskabsmand, men alligevel en rolle som vi har set ham i adskillige gange før, eksempelvis David Cronenbergs genindspilling af klassikeren "The Fly" og man kan også spore referencer til hans karakter i Steven Spielbergs "Jurassic Park". Yderlig finder vi også nogle komiske skikkelser i fuldemanden Russell Casse ( Randy Quaid ) og i videnskabsmandens meget religiøse far Julius Levinson ( Judd Hirsch ). Endelig ses også den sleske politiker ( James Rebhorn ) og den retskafne general ( Robert Loggia ). Bemærk desuden Brent Spiner ( Star Trek - The Next Generations androide "Data" ) og jazzmusikeren Harry Connick Jr. som jagerpiloten "Raven".
David Arnolds patrioske og glimrende musikscore giver lige filmen et ekstra plus.
Det rokker dog ikke ved at "Independence Day" er en lidt tynd omgang, der består i form af et visuelt festfyrværkeri, men dumper på et latterlig manuskript og papirløst persongalleri. Endvidere er filmens amerikanske stil dog ikke nær så utåelig som den heroriske hyldest til USA i Michael Bays 3-timer-lange "Pearl Harbour"
Handlingen i "Independence Day" er således ret ligefrem. Jorden kommer endelig i kontakt med en fremmed livsform fra det ydre rum. Uheldigvis for den ganske befolkning er rumvæsnene ( hvis gigantiske rumskibe minder mig meget om de rumskibe som blev benyttet af en anden race der besøgte Jorden i TV-mini-serien "V" fra 80'erne ) aldeles aggersive og nådesløse, hvilket medfører massive destruktioner på vor grønne planet.
Men det finder Jordens mest magtfulde mand, USA´s præsident ( naturligvis ) sig selvfølgelig ikke i. Og i form af en lille skare af ( amerikanske ) personligheder, følger vi planetens gengældelsesangreb, der bliver anført af præsidenten selv, en manisk videnskabsmand, en rap sort jagerpilot, hvis største drøm er at blive pilot på en rumfærge og dertil en flyvende drukkenbolt, der selv blev kidnappet af ujordiske elementer for adskillige år tilbage.
Visuelt flot og storslået af makkerparret Dean Devlin og tyske Ronald Emmerich, der sammen har arbejdet på adskillige projekter, såsom den hæslige "Universal Soldier" med skrækkelige Jean-Claude Van Damme, succesen "Stargate" og floppet "Godzilla".
Filmens manuskript og dialog er til tider, uomtvisteligt, en direkte klam affære med utallige hyldester til menneskeheden, kammeratsskab og hvad der ellers deraf følger.
Eksempelvis er præsidentens "pep-talk" til de brave kamppiloter der skal redde os fra undergang en kop sukkersød flødedialog, der giver en ubehagelig smag i munden. Skuespillet følger godt efter med flere haltende præstationer og et klichefyldt persongalleri. Bill Pullman falder helt igennem som eks-jagerpilot og nu præsident-figuren. Will Smith er en hip person som aldrig taber humøret og kampgejsten på jorden, dertil i form af et par hurtige, rappe replikker. Jeff Goldblum er ok i rollen som intelligent videnskabsmand, men alligevel en rolle som vi har set ham i adskillige gange før, eksempelvis David Cronenbergs genindspilling af klassikeren "The Fly" og man kan også spore referencer til hans karakter i Steven Spielbergs "Jurassic Park". Yderlig finder vi også nogle komiske skikkelser i fuldemanden Russell Casse ( Randy Quaid ) og i videnskabsmandens meget religiøse far Julius Levinson ( Judd Hirsch ). Endelig ses også den sleske politiker ( James Rebhorn ) og den retskafne general ( Robert Loggia ). Bemærk desuden Brent Spiner ( Star Trek - The Next Generations androide "Data" ) og jazzmusikeren Harry Connick Jr. som jagerpiloten "Raven".
David Arnolds patrioske og glimrende musikscore giver lige filmen et ekstra plus.
Det rokker dog ikke ved at "Independence Day" er en lidt tynd omgang, der består i form af et visuelt festfyrværkeri, men dumper på et latterlig manuskript og papirløst persongalleri. Endvidere er filmens amerikanske stil dog ikke nær så utåelig som den heroriske hyldest til USA i Michael Bays 3-timer-lange "Pearl Harbour"
31/01-2003
