Lige ved og næsten
3.0
Midsommer
En dansk teenagegyser, som gerne ville men aldrig bliver uhyggelig.
For det første syntes jeg historien er alt for lang tid om at komme i gang og selv om filmen er lang nok, lære man aldrig personer rigtigt at kende
Men jeg syntes dog at instruktøren (Carsten Myllerup) har fat i noget af det rigtige med det psykologiske – det man ikke kender og ved hvad/hvem er kan være mere skræmmende end selv de bedste computer effekter.
Historien handler om Christian og hans lillesøster Sofie der holder sidste skoledagfest hos vennen Trine sammen med vennerne Jannick, Mark og Anja, inden studentereksamen. Midt under festen sniger Sofie sig væk, tydeligt ked af et eller andet. Lidt senere finder Christian ud af at hans søster har taget en overdosis af sovepiller og står ikke til at redde.
2 måneder efter, skal vennerne af sted for at holde Sankt Hans i Sverige – det er en tradition de har. Vennerne håber at turen kan få Christians tanker lidt væk fra hans afdøde søster og han kan blive sig selv igen. Tingene tegner da også godt for ham da det endeligt lykkes ham at score Trine, pigen han har været forelsket i længe.
Det vare ikke længe inden uhyggen begynder at sprede sig da Christian midt om natten finder deres bil med tændte lygter og inden i billen ligger hans søsters plyskanin med tilhørende nøgle.
Christian prøver at fortælle hans venner historien om morgen, men det blive slået hen i spøg. Selv om Christian kaster nøglen i søen bliver den ved med at komme tilbage – der er åbenbart nogen/noget der prøver at fortælle ham noget.
Det er dog først efter en gang ånden i glasset at tingene rigtig begynder at tage fart, men der begynder historien desværre at hakke lidt. Slutningen af filmen har man gledet lidt let henover og derved får personernes handlinger et noget uforståeligt præ.
Filmen lidt hårde lydside ( a la Nattevagten ) er desværre skruet for højt op og passer derved ikke ind i stilen.
Dette er en af de bedre gysere, den er på ingen måde lige så ringe som Kat og Nattens engle, som begge var direkte pinlige.
De unge ukendte ( det er kun Laura Christensen, Taxi og tøsepiger men kender ) skuespillere præstation er udmærket dog lidt stive i ny og næ. Deres handlinger er undertiden direkte mærkelige, men det er jo op til instruktøren.
e
Jeg tror dog at den vil gå rent ind til det teenagerpublikum som den er tiltænkt.
Se mere på www.sorenz.dk
En dansk teenagegyser, som gerne ville men aldrig bliver uhyggelig.
For det første syntes jeg historien er alt for lang tid om at komme i gang og selv om filmen er lang nok, lære man aldrig personer rigtigt at kende
Men jeg syntes dog at instruktøren (Carsten Myllerup) har fat i noget af det rigtige med det psykologiske – det man ikke kender og ved hvad/hvem er kan være mere skræmmende end selv de bedste computer effekter.
Historien handler om Christian og hans lillesøster Sofie der holder sidste skoledagfest hos vennen Trine sammen med vennerne Jannick, Mark og Anja, inden studentereksamen. Midt under festen sniger Sofie sig væk, tydeligt ked af et eller andet. Lidt senere finder Christian ud af at hans søster har taget en overdosis af sovepiller og står ikke til at redde.
2 måneder efter, skal vennerne af sted for at holde Sankt Hans i Sverige – det er en tradition de har. Vennerne håber at turen kan få Christians tanker lidt væk fra hans afdøde søster og han kan blive sig selv igen. Tingene tegner da også godt for ham da det endeligt lykkes ham at score Trine, pigen han har været forelsket i længe.
Det vare ikke længe inden uhyggen begynder at sprede sig da Christian midt om natten finder deres bil med tændte lygter og inden i billen ligger hans søsters plyskanin med tilhørende nøgle.
Christian prøver at fortælle hans venner historien om morgen, men det blive slået hen i spøg. Selv om Christian kaster nøglen i søen bliver den ved med at komme tilbage – der er åbenbart nogen/noget der prøver at fortælle ham noget.
Det er dog først efter en gang ånden i glasset at tingene rigtig begynder at tage fart, men der begynder historien desværre at hakke lidt. Slutningen af filmen har man gledet lidt let henover og derved får personernes handlinger et noget uforståeligt præ.
Filmen lidt hårde lydside ( a la Nattevagten ) er desværre skruet for højt op og passer derved ikke ind i stilen.
Dette er en af de bedre gysere, den er på ingen måde lige så ringe som Kat og Nattens engle, som begge var direkte pinlige.
De unge ukendte ( det er kun Laura Christensen, Taxi og tøsepiger men kender ) skuespillere præstation er udmærket dog lidt stive i ny og næ. Deres handlinger er undertiden direkte mærkelige, men det er jo op til instruktøren.
e
Jeg tror dog at den vil gå rent ind til det teenagerpublikum som den er tiltænkt.
Se mere på www.sorenz.dk
01/02-2003
