Lækker Kultfilm...

6.0
Ghost World er første spillefilm vi får fra instruktøren Terry Zwigoff, men dette faktum gør på ingen måde filmen ringere...

Ghost World's historie er bygget over flere tegneserier fra tegneren Daniel Clowes som også har været med i udviklingen af manuskriptet på denne film.
Nu må man ikke tro at det man går ind og ser er en tegneserie... det er det bestemt ikke. Hvis genren virkelig skal præciseres, så må det blive et drama, også selvom at der er så meget komik inde over - og det er sort humor vi snakker om... den hunor der gør mest ondt på andre.

Hovedpersonerne er de to piger Enid og Rebecca. Begge netop gået ud af High School og har sammen tænkt sig at købe en lejlighed, der er kun en hage ved dette - de bliver nødt til at få jobs. Begge piger er meget specielle og har hver en meget speciel humor - så speciel at det er tydeligt at der ikke har været den helt store interesse for dem.
Enid er, af sin skole, blevet tvunget til at tage et formningskursus i sommerferien - på trods af at hun ingen interesse har møder hun op, blot for at kunne komme videre.
Enids første "værk" bliver hendes tegne-dagbog, hun tegner altid når hun er rundt og på den måde kan man finde de forskellige dages begivenheder i denne bog.

Jobbet skal hun dog stadig have - og det har ikke været noget problem for Rebecca at få det, men Enids sorte humor sætter stærkt en stopper for folks samarbejdsvilje med hende - Fx, da hun bliver ansat i en biograf og en man kommer og spørger om hun servere Øl, svarer Enid:
Det ville jeg ønske, eller rettere sagt det vile DU ønske - efter 5 min. af denne film ville du be' til gud at du havde fået 10 øl.

Ingen af Enids Job holder, og derfor må hun finde på noget andet at lave. Da hende og Rebecca en dag sidder og læser i diverse kontaktannoncer ser de en annonce, hvori en mand søger den dame han hjalp med at finde sine kontaktlinser engang i lufthavnen. Af ren kedsomhed, og lidt ondskab/sort humor, vælger de at ringe og lægge en besked på hans telefonsvarer, hvor de forgiver at være den "flotte blondine" han mødte i lufthavnen. De beder ham møde op på en 50-restaurant... og så starter filmen for alvorg.

Ingen af pigerne har lyst til at gå hen og indrømme for manden, Seymour, at det bare var en ond spørg, men da Enid en dag ser at han har garagesalg foran sin lejlighed går hun resolut hen til ham og kigger på de plader han vil sælge. Hun får anbefalet en af ham og da hun kommer hjem hører hun pladen - især et nummer fanger hende.
Hun tager tilbage til Seymour, og fortæller ham om hendes gode erfaring med pladen - og han tillader hende at se hans store pladesamling, godt gemt væk for nysgerrige blikke i et aflåst rum.
Enid opdager hurtigt at hvis hun syntes at hun var speciel så er Seymour endnu mere... og det er for Enid noget meget tiltrækkende. Hun får emnet kørt over på kærester og Seymour fortæller at han praktisk talt ingen har haft.

Dette ser Enid som sin store mission og hun begynder at trække Seymour rundt diverse steder for at finde damer. Enid og Seymour får opbygget et godt venskab og langsomt falder Rebecca lidt i glemmebogen ved Enid. Da Rebecca vil have hende med ud og se på lejligheder, afviser Enid hver eneste de ser på. Og det ender med at pigerne går hver til sit i raseri.
Dog har Enid jo Seymour - eller det troede hun da... pludselig en da ringer den dame Seymour søgte i sin kontaktannonce, den rigtige, og Enid overtaler Seymour til at gå ud med hende. Og utroligt nok bliver de to kærester... desværre bliver Enid så nu den der er alene.

Ghost World er historien om at være underlig/mærkelig/speciel - i hvert fald ikke "normal" (hvad det så end er). Og det flotte ved filmen er at den viser det imponerende godt... Enid og Rebecca, spillet af Thora Birch (datteren i American Beauty) og Scarlett Johansson (datteren i Hesteviskeren), opdager at der er andre specielle personer her i verden og, især Enid, begynder at udforske lidt i hvorfor man er speciel eller anderledes. Rebecca får et arbejde og bliver langsomt denne her mere og mere "normale" person i Enids øjne... Seymour, uhyggelig flot spillet af Steve Buscemi, passer mere ind i hendes specielle verden.

Humoren er essentiel i filmen... den sorte humor er så ond at man, næsten, får medfølelse med personerne det må gå ud over når Enid (og lidt Rebecca) går grassat. Til dem der kender den serie der engang kørte på MTV, Daria, vil man hurtig kunne trække en parallel til Enid... forskellen er meget lille.

Ghost World er så underlig/anderledes/speciel at man kan lide den - også fordi at dens emne er Underlig/anderl.. og samtidig er den selv.
Noget vigtigt at få med, må være at alle, uden undtagelser, spiller helt utroligt, dog står Steve Buscemi ud som den der aller bedst. En alvorelig og lidt trist rolle som han spiller til fulde, som denne her efterhånden småbrugte Seymour.
Her er virkelig filmen for os, der kan lide det lidt anderledes - det lidt mere ubrugte emne og de mere spændende rollebesætninger. Helt sikkert et lyspunkt i et ellers lidt kedeligt filmår.
Ghost World