Set Før
3.0
To brødre (Russell, Baldwin), hvis far var brandmand og døde en tragisk død i ilden, har selv valgt dette erhverv. De kommer ikke godt ud af det med hinanden, men må samarbejde, da en pyroman er på spil i storbyen hvor de arbejder.
Billedemæssigt flot og pyroteknisk imponerende actionthriller med et strejf af drama, som mere eller mindre indeholder samtlige klicheer man kan finde i amerikanske action- thriller og katastrofefilm og lidt til.
Danske Mikael Salomon der har stået for fotograferingen, formår virkelig at komme med nogle enormt gode optagelser af brandfolk der kæmper mod ilden i brændende huse, og det er klart her filmen er bedst.
Det kan ikke nægtes at den underholder på et overfladisk plan, og det gør den godt, trods den lange spilletid, men det meste er set alt for mange gange før. Så forventer man at få noget dybere med hjem at tænke over, så er man gået galt, dertil er den alt for forudsigelig og filmens personer placeres i alt for mange situationer vi kender (fraskilt far der bygger båd, helten med den tragiske baggrund der må se sin frygt i øjnene, grønskollingen der dummer sig men ender som helt, og så videre). De fleste mennesker der har set et par film burde tænke “typisk amerikansk, det har vi set før i den og den film”.
Men de mange kendte og solide skuespillere som Russell, Niro, Glenn og andre, den flotte fotografering, de gode effekter og actionsekvenser og det håndværksmæssige fine filmarbejde er nogle af de plusser, der alligevel gør filmen til en god oplevelse.

03/02-2003