En kærkommen overraskelse
3.0
Til trods for at filmen mere eller mindre går totalt i stå efter en times tid, så er Wild Wild West en kærkommen overraskelse, fra Sonnenfields side. Filmens aparte stilforvirring skabes hurtigt med det gedigne genremiks, som nærmest fra scene et af opstår. Den behændige blanding af science-fiction, fantasy, western og komedie vandt ikke dets indpas hos anmelderne, men nyder man filmen som helhed, og med dets individuelle kvaliteter og karakterer, så er blandingen ikke nær så ringe, som anmelderne antyd. Filmen skal anskues ud fra dens egne præmisser, og hér gik de mange avisers anmeldere formentlig galt.
Men selvom filmen indfrier ens og instruktørens egne forhåbninger: skæg og ballade, massevis af racistiske referencer, gunsmoke, flotte visuelle special-effects, og underholdning fra Hollywoods bedste skuffe, så går der midt i filmen for meget drengerøvstjubang og revolveropera i herligheden. Det anmassende monotoniproblem reddes til dels af en nogenlunde velspillende Will Smith, som må siges at spille sin hidtil bedste skuespillerpræstation. Hans jokes og vittige indslag er udholdelige, uden at være ud over det sædvanlige, i hans målestoksforhold. Kvaliteten af hans dialog daler dog først rigtigt, når Sonnenfield spilder tid på hans livshistorie, som både fortælles ganske falsk, og ligeså forfærdeligt overfladisk. I stedet for denne unødvendige stillestående dialog, havde jeg hellere set en mere fremadskridende historie, og en smule bedre sammenhæng i krydsklipningen. Kevin Kline spiller om end endnu ringere som Smiths uundgåelige og ufrivillige kammerat og kollega, i jagten efter Bloodbath og hans uendelige galskaber.
Visuelt og teknisk set er filmen forholdsvis jævn. De kæmpemæssige maskindrevne edderkopper fungerer stabilt, uden at kunne konkurrere med disse dages voldsomt realistiske CGI-effekter. Visuelt set er det paradoksalt nok filmens indledende creditsekvens, flot akkompagneret af Bernsteins stilistiske westernscore, og allerede her lover filmen desværre mere end den kan bære.
Hvis man kan se igennem fingre med Smiths evindelige friskfyragtige og selvtilfredsstillende stil, så er Wild Wild West en overkommelig dosis western-comedy, blandet op med en ligevægt af science-fiction-påfund, og klichébefængte Bond-opfindelser.
Men selvom filmen indfrier ens og instruktørens egne forhåbninger: skæg og ballade, massevis af racistiske referencer, gunsmoke, flotte visuelle special-effects, og underholdning fra Hollywoods bedste skuffe, så går der midt i filmen for meget drengerøvstjubang og revolveropera i herligheden. Det anmassende monotoniproblem reddes til dels af en nogenlunde velspillende Will Smith, som må siges at spille sin hidtil bedste skuespillerpræstation. Hans jokes og vittige indslag er udholdelige, uden at være ud over det sædvanlige, i hans målestoksforhold. Kvaliteten af hans dialog daler dog først rigtigt, når Sonnenfield spilder tid på hans livshistorie, som både fortælles ganske falsk, og ligeså forfærdeligt overfladisk. I stedet for denne unødvendige stillestående dialog, havde jeg hellere set en mere fremadskridende historie, og en smule bedre sammenhæng i krydsklipningen. Kevin Kline spiller om end endnu ringere som Smiths uundgåelige og ufrivillige kammerat og kollega, i jagten efter Bloodbath og hans uendelige galskaber.
Visuelt og teknisk set er filmen forholdsvis jævn. De kæmpemæssige maskindrevne edderkopper fungerer stabilt, uden at kunne konkurrere med disse dages voldsomt realistiske CGI-effekter. Visuelt set er det paradoksalt nok filmens indledende creditsekvens, flot akkompagneret af Bernsteins stilistiske westernscore, og allerede her lover filmen desværre mere end den kan bære.
Hvis man kan se igennem fingre med Smiths evindelige friskfyragtige og selvtilfredsstillende stil, så er Wild Wild West en overkommelig dosis western-comedy, blandet op med en ligevægt af science-fiction-påfund, og klichébefængte Bond-opfindelser.
03/02-2003
