Eventyr-klichéernes vagtparade
2.0
Som rollespiller med stort kendskab til Dungeons & Dragons-universet kan man næsten ikke undgå at ligge flad af grin over dette særdeles letkøbte og ENORMT klichéfyldte spekulationsprodukt.
Jeremy Irons er trækplasteret. Men han har fået en nærmest umenneskelig opgave som ond troldmand omgivet af dét, der på godt dansk kaldes papfigurer. Ingen af deltagerne i det meget ungdommelige og langsomt mere og mere heltemodige rejseselskab (det såkaldte "party") ejer så meget som antydningen af personlighed - og (selvsagt) heller ikke troværdighed.
Rent stilmæssigt prøver filmen at lægge sig i kølvandet på eventyr-tv-serier som "Xena" og "Herkules"... Så man behøver ikke være bange for voldsomme scener af nogen art.
Hovedpersonen er en knægt på omkring 18-20 år. Han flankeres ikke overraskende af en billedskøn elver i en meget lidt sandsynlig påklædning, en klodset men jovial tyk rødhåret dværg samt en livsglad smårapser, der af politiske korrekthedshensyn spilles af den unge sorte komiker Marlon Wayans (der i øvrigt medvirkede i den fremragende "Requiem For A Dream").
Efter at have gennemgået en række indledende prøver drager selskabet så ud på deres "quest", hvor de ramler ind i en stribe ikke altid lige velanimerede cgi-genererede monstre fra D&D-universet. Det store antal drager og hele DIVISIONER af fireball-skydende magikere i filmens slutning er dog ikke helt sandsynligt i Dungeons & Dragons!
Filmen kan ikke anbefales overhovedet. Dertil er både historien og skuespillet alt for tyndt. Som kitsch vil den imidlertid godt kunne gøre sig. Ikke mindst for kendere af D&D eller fantasy-litteraturen.
Men den mere "modne" D&D-rollespiller med forkærlighed for eventyr i antikken eller den mørke middelalder bør nok i stedet hente filmisk inspiration i film som "Den 13. Kriger", "Gladiator" (til nød "Braveheart"), "Conan" eller den mesterligt grovkornede og amoralske "Flesh and Blood" fra 1985... Og "Ringenes Herre" har alle vel set?!
Jeremy Irons er trækplasteret. Men han har fået en nærmest umenneskelig opgave som ond troldmand omgivet af dét, der på godt dansk kaldes papfigurer. Ingen af deltagerne i det meget ungdommelige og langsomt mere og mere heltemodige rejseselskab (det såkaldte "party") ejer så meget som antydningen af personlighed - og (selvsagt) heller ikke troværdighed.
Rent stilmæssigt prøver filmen at lægge sig i kølvandet på eventyr-tv-serier som "Xena" og "Herkules"... Så man behøver ikke være bange for voldsomme scener af nogen art.
Hovedpersonen er en knægt på omkring 18-20 år. Han flankeres ikke overraskende af en billedskøn elver i en meget lidt sandsynlig påklædning, en klodset men jovial tyk rødhåret dværg samt en livsglad smårapser, der af politiske korrekthedshensyn spilles af den unge sorte komiker Marlon Wayans (der i øvrigt medvirkede i den fremragende "Requiem For A Dream").
Efter at have gennemgået en række indledende prøver drager selskabet så ud på deres "quest", hvor de ramler ind i en stribe ikke altid lige velanimerede cgi-genererede monstre fra D&D-universet. Det store antal drager og hele DIVISIONER af fireball-skydende magikere i filmens slutning er dog ikke helt sandsynligt i Dungeons & Dragons!
Filmen kan ikke anbefales overhovedet. Dertil er både historien og skuespillet alt for tyndt. Som kitsch vil den imidlertid godt kunne gøre sig. Ikke mindst for kendere af D&D eller fantasy-litteraturen.
Men den mere "modne" D&D-rollespiller med forkærlighed for eventyr i antikken eller den mørke middelalder bør nok i stedet hente filmisk inspiration i film som "Den 13. Kriger", "Gladiator" (til nød "Braveheart"), "Conan" eller den mesterligt grovkornede og amoralske "Flesh and Blood" fra 1985... Og "Ringenes Herre" har alle vel set?!
18/01-2005
