Man dør ikke af det

Den danske titel signalerer en dybt seriøs anti-western. Det er den kun delvis. Seriøs er den nemlig længe om at blive. Længe er det mest løse komedie-scener, der præger billedet. Da "Little big man" bliver en voksen mand, vokser filmen meget, og er sine steder fremragende. Alt skyldes det Dustin Hoffman, der er lige overbevisende som hormon-strittende teenager, som 121 (!) årig døende. Han er med i hver en scene og han kan magte det. For lidt ser vi derimod til Faye Dunaway (som ung). Som den hykleriske og liderlige gudstro adoptivmor er hun på højden af sin skønhed. Mange år senere vender hun tilbage. Nu som enkefrue og luder...
Filmen er en slags "Danser med ulve" i sin hyldest til indianerne, hvilket stiller den i skarp kontrast til John Fords vision om det vilde western. I denne film er kavaleriet skurke og ikke helte, men filmen er alt for ensrettet og besidder ikke John Fords evne til godt nok at hylde vor civilisation, men samtidig vise dens revner (The Searchers)
"Little Big Man" er en god film. Vil du se western-mesterværker - så find en John Ford-film.