Brosnans bedste

5.0
Die Another Day er uden tvivl Brosnans bedste Bond film, og hører efter min mening også til en af de bedste i hele serien. Historien er flere steder overraskende, hvilket hører til sjældenhederne for en Bond film. Skurken, både i skikkelse af den koreanske Colonel Moon og den aristokratiske Gustav Graves, hører til blandt de bedre skurke i en Bond film. Tilpas slesk og farlig uden at blive latterlig. Replikkerne er glimrende og er endelig oppe på samme platte (læs: grove) niveau som Roger Moores, i fx The Spy Who Loved Me. David Arnold har endnu engang komponeret musikken, og han er en værdig arvtager for John Barry. Fin fin underholdning, der har fundet den rette balance mellem den gode historie og det rendyrkede actioneventyr.
Die Another Day