Storslået vision
6.0
2001 er en af de største oplevelser jeg nogensinde har haft i en biograf. "Deeper, Deeper" messer fortælleren i Lars von Triers "Europa", og det er netop, hvad Kubrick fører. Dybere mod vor egen fødsel. 2001 er en slags bibel. I modsætning til den kristne, er den ikke trykt, her visualiseret.
2001 handler om ingenting og alting. Handlingen er nærmest spex-agtig ikke eksisterende. Men i modsætning til f.eks. "I fjor i Marienbad", der er rene drømme og surrealisme, foræller Kubrick en historie, der fokuserer på livets største spørgsmål: Menneskets oprindelse.
Kubrick tilhører tydeligt den rationelt, snarere end den følelsesladede tanke, og vælger troen om menneskets udvækst fra aberne. Han starter os med, at vise os abernes liv. Det ikke tænkende væsen - der senere afløses af mennesket der udfra knogler (ikke Adams) fødes. Fortid, nutid og fremtid flettes sammen. I den rejse som astronauterne i vor tid søger mod. Vi ser også allerede her, Kubricks ide om "AI- Kunstig Intelligens", da HAL overtager styringen. Heldigvis har Kubrick endnu ikke fået ret i den tanke.
Dialogen er ikke eksisterende, mest lyde mellem mennesker, hvis ikke HAL messer. Det her er BILLEDER, og kun billeder. Fantastiske scener, nærmest beruser tilskueren, når Kubrick lader billederne svæver. flyver vi med, i en tilstand af en umådelig visuel tilfredsstillelse.
2001 markerede også Kubricks første store livtag med den klassiske musik. Hans brug af Strauss mesterstykker: Blau Danube og Also Sprach Zarathus er mesterlige og legendariske.
2001 blev ikke mødt, som en åbenbaring af samtiden (hvilket de færreste af dagens klassikere er blevet) Senere opstod en ærefrygt omkring filmen (og Kubrick) som gjorde at ingen rigtig turde kritisere den af angst for at blive betragtet som "dum" I forbindelse med premieren på "Ondskabens Hotel" var et stykke af filmen ved et uheld blevet vendt på hovedet, hvilket ingen af de tilstedeværende vidste. Da fejlen viste sig opstod en undren, indtil en anmelder sagde: "Bare rolig. Kubrick ved, hvad han gør!" Det fortæller lidt om, hvor svært det er at være objektiv i tilfældet Kubrick.
Idag klager mange igen over den "kedelige" handling. Men til det er der at sige, at her er det som at sammenligne Beethoven med Beattles. For 2001 er som det stykke klassike musik den spiller. En frydefuld visuel rejse, med scenen, hvor Kubrick krydsklipper mellem øjet og tidsrejsen som højdepunktet - måske i filmhistorien.
2001 er en af de største kunstneriske bedrifter i det 20. århundrede.
2001 handler om ingenting og alting. Handlingen er nærmest spex-agtig ikke eksisterende. Men i modsætning til f.eks. "I fjor i Marienbad", der er rene drømme og surrealisme, foræller Kubrick en historie, der fokuserer på livets største spørgsmål: Menneskets oprindelse.
Kubrick tilhører tydeligt den rationelt, snarere end den følelsesladede tanke, og vælger troen om menneskets udvækst fra aberne. Han starter os med, at vise os abernes liv. Det ikke tænkende væsen - der senere afløses af mennesket der udfra knogler (ikke Adams) fødes. Fortid, nutid og fremtid flettes sammen. I den rejse som astronauterne i vor tid søger mod. Vi ser også allerede her, Kubricks ide om "AI- Kunstig Intelligens", da HAL overtager styringen. Heldigvis har Kubrick endnu ikke fået ret i den tanke.
Dialogen er ikke eksisterende, mest lyde mellem mennesker, hvis ikke HAL messer. Det her er BILLEDER, og kun billeder. Fantastiske scener, nærmest beruser tilskueren, når Kubrick lader billederne svæver. flyver vi med, i en tilstand af en umådelig visuel tilfredsstillelse.
2001 markerede også Kubricks første store livtag med den klassiske musik. Hans brug af Strauss mesterstykker: Blau Danube og Also Sprach Zarathus er mesterlige og legendariske.
2001 blev ikke mødt, som en åbenbaring af samtiden (hvilket de færreste af dagens klassikere er blevet) Senere opstod en ærefrygt omkring filmen (og Kubrick) som gjorde at ingen rigtig turde kritisere den af angst for at blive betragtet som "dum" I forbindelse med premieren på "Ondskabens Hotel" var et stykke af filmen ved et uheld blevet vendt på hovedet, hvilket ingen af de tilstedeværende vidste. Da fejlen viste sig opstod en undren, indtil en anmelder sagde: "Bare rolig. Kubrick ved, hvad han gør!" Det fortæller lidt om, hvor svært det er at være objektiv i tilfældet Kubrick.
Idag klager mange igen over den "kedelige" handling. Men til det er der at sige, at her er det som at sammenligne Beethoven med Beattles. For 2001 er som det stykke klassike musik den spiller. En frydefuld visuel rejse, med scenen, hvor Kubrick krydsklipper mellem øjet og tidsrejsen som højdepunktet - måske i filmhistorien.
2001 er en af de største kunstneriske bedrifter i det 20. århundrede.
11/02-2003
