Run for cover - men hvilket et
5.0
"The best way do it, is with scissors" var Hitchcocks kommentar til denne uambitøse spændings-perle. Hitchcock sagde at han ikke anede, hvad han skulle lave og derfor foreslog han Fredrick Knoths scenehit. "Run for cover" kaldte Hitchcock denne film, men det er da et ualmindeligt godt et. Med en klaustrofobisk stemning, lader Hitchcock 95% af filmen foregår i lejligheden, hvor et skummelt plot udtænkes - og udredes.
Klokken 23 har Tony aftalt med lejemorderen at ringe hjem, for at væke konen. Men Tonys ur går i stå og senere er telefonboksen han skal ringe fra optaget. Morderen er derfor på vej ud af lejligheden og med en djævelsk susepnse-teknik, får Hitchcock os til inderligt at håbe, at telefonen vil ringe - også selvom det vil gå ud over selveste fyrstinden. Tingene går altså galt, selvom Tony får ringet, for morderen tøver og får ikke rigtig fat, for så at blive dræbt med en saks af konen. Saksen tog hun i originalversionen, der er optaget i det dengang spritny 3-D format, ude blandt publikum.
Hitchcock er ikke videre seriøs i denne film, men han nyder at giver os små forskrækkelser hele tiden. Vil mandens plan lykkes ? Vil han få nøglen ud af konen ? Vil den smarte elsker/forfatter gætte gåden, vil den endnu smartere politimand ? Selvom det kan være svært at forestille sig en kvinde foretrække den kedelige Robert Cummings, fremfor Ray Milland (i virkeligehden havde Grace Kelly og Ray Milland, da også en kontrovisiel affære), er det en glimrende og meget spændende film. Vigtigst af alt var dog, at Hitchcock i Grace Kelly, havde fundet den muse han søgte og med hvem han ville lave resten af sine film. Det blev en af Hitchcocks lykkeligste samarbejder, men varede jo desværre alt for kort.
Svagt genindpsillet som "A perfect murder"
Note:
Under optagelserne til "Dial M" lod Hitchcock forfatteren John Michael Hayes, der skulle skrive Hitchcocks næste film "Rear Window", følge Grace Kelly, så rollen kunne blive tegnet nøjagtig efter hende. Hitchcock fandt ild under isen hos Kelly, som chokerede og henrykte ham på mange måder: Hans vane med at fortælle en lummer vittighed til nye skuespillere, blev besvaret med "Jeg har gået på pigeskole. Jeg hørte de vittigheder, da jeg var 13 år" Og endnu mere chokeret blev han over Kellys erotiske aktivitet "That Gryce fucked everyone. She even fucked little Freddie. The Writer ! Gryce Kelly, the snowprincess" Det var denne fantastiske dobbelthed mellem det dybt reserverede, sofistiskerede og blufærdige kontra den store lidenskab, som Hitchcock benyttede til perfektion i "Rear Window" og "To Catch a Thief". Og som han sagde mange år efter, som sin begrundelse for fascinationen "Grace is a lady"
Klokken 23 har Tony aftalt med lejemorderen at ringe hjem, for at væke konen. Men Tonys ur går i stå og senere er telefonboksen han skal ringe fra optaget. Morderen er derfor på vej ud af lejligheden og med en djævelsk susepnse-teknik, får Hitchcock os til inderligt at håbe, at telefonen vil ringe - også selvom det vil gå ud over selveste fyrstinden. Tingene går altså galt, selvom Tony får ringet, for morderen tøver og får ikke rigtig fat, for så at blive dræbt med en saks af konen. Saksen tog hun i originalversionen, der er optaget i det dengang spritny 3-D format, ude blandt publikum.
Hitchcock er ikke videre seriøs i denne film, men han nyder at giver os små forskrækkelser hele tiden. Vil mandens plan lykkes ? Vil han få nøglen ud af konen ? Vil den smarte elsker/forfatter gætte gåden, vil den endnu smartere politimand ? Selvom det kan være svært at forestille sig en kvinde foretrække den kedelige Robert Cummings, fremfor Ray Milland (i virkeligehden havde Grace Kelly og Ray Milland, da også en kontrovisiel affære), er det en glimrende og meget spændende film. Vigtigst af alt var dog, at Hitchcock i Grace Kelly, havde fundet den muse han søgte og med hvem han ville lave resten af sine film. Det blev en af Hitchcocks lykkeligste samarbejder, men varede jo desværre alt for kort.
Svagt genindpsillet som "A perfect murder"
Note:
Under optagelserne til "Dial M" lod Hitchcock forfatteren John Michael Hayes, der skulle skrive Hitchcocks næste film "Rear Window", følge Grace Kelly, så rollen kunne blive tegnet nøjagtig efter hende. Hitchcock fandt ild under isen hos Kelly, som chokerede og henrykte ham på mange måder: Hans vane med at fortælle en lummer vittighed til nye skuespillere, blev besvaret med "Jeg har gået på pigeskole. Jeg hørte de vittigheder, da jeg var 13 år" Og endnu mere chokeret blev han over Kellys erotiske aktivitet "That Gryce fucked everyone. She even fucked little Freddie. The Writer ! Gryce Kelly, the snowprincess" Det var denne fantastiske dobbelthed mellem det dybt reserverede, sofistiskerede og blufærdige kontra den store lidenskab, som Hitchcock benyttede til perfektion i "Rear Window" og "To Catch a Thief". Og som han sagde mange år efter, som sin begrundelse for fascinationen "Grace is a lady"
14/02-2003
