Mesterlig
6.0
Når Brian De Palma var i bekneb vendte han sig altid mod den konventionelle film, således også her - hans klart bedste og en film, der virker endnu bedre for hver gang man ser den. Man kan så sige at De Palma siden har været fange af mainstream filmen og at det på den baggrund er glædeligt, at se ham tilbage i Hitchcock-universet med den ikke uinteressante "Femme Fatale" Man kan også sige, at hvis man med de skuespillere han her har til rådighed ikke kunne lykkes, burde man aldrig få lov at lave film igen. Men De Palma lever op til tilliden og skaber et mesterværk.
Én af grundene til at man er så meget med i filmen, er selvfølgelig at det er let at skelne skurke fra helte, og den klassiske amerikanske drøm, om at man kan, hvad man vil, som mangen en amerikansk film bygger. Kevin Costner er førsteklasse, Sean Connery tangerer noget rigtig stort (men hans karakter ændrer sig nu ret hurtigt fra stille betjent til hård hund), Andy Garcia er som her bedst, når han er det vilde sidekick, Robert De Niro triller en sædvanlig stilsikker præstation hjem, og Charles Martin Smidt er mindeværsig, som bogholderen, der bliver hård.
To scener når verdensklasse: Scenen, hvor Conenry bliver myrdet og scenen på togstationen. Begge scener bygges mesterligt op. Bemærk, at da Connery skydes høres en babygråd, en baby er også hovedperson i stationsscenen, hvor den med nød og næppe redes. Det synes at være en sympolisering af fødsel og død.
I " De uovervindelige" lykkes det endelig De Palma, at bruge Hitchcocks spændingsteknik på en selvstændig måde, i modsætning til de mange dårlige kopier han har lavet.
"De uovervindelige" er stadig De Palmas bedste film - et rigtigt mesterværk.
Én af grundene til at man er så meget med i filmen, er selvfølgelig at det er let at skelne skurke fra helte, og den klassiske amerikanske drøm, om at man kan, hvad man vil, som mangen en amerikansk film bygger. Kevin Costner er førsteklasse, Sean Connery tangerer noget rigtig stort (men hans karakter ændrer sig nu ret hurtigt fra stille betjent til hård hund), Andy Garcia er som her bedst, når han er det vilde sidekick, Robert De Niro triller en sædvanlig stilsikker præstation hjem, og Charles Martin Smidt er mindeværsig, som bogholderen, der bliver hård.
To scener når verdensklasse: Scenen, hvor Conenry bliver myrdet og scenen på togstationen. Begge scener bygges mesterligt op. Bemærk, at da Connery skydes høres en babygråd, en baby er også hovedperson i stationsscenen, hvor den med nød og næppe redes. Det synes at være en sympolisering af fødsel og død.
I " De uovervindelige" lykkes det endelig De Palma, at bruge Hitchcocks spændingsteknik på en selvstændig måde, i modsætning til de mange dårlige kopier han har lavet.
"De uovervindelige" er stadig De Palmas bedste film - et rigtigt mesterværk.
15/02-2003
