Tak for kaffe, vi har det fint

Diane Lane og Richard Gere lever et lykkeligt liv, og de har et barn. En dag møder Connie Sumner (Diane Lane) en ung karl, hvor hun så forelsker sig i ham. Richard Gere er smart, han satter hurtigt en detektiv på sagen. Så begynder spændingen/balladen for alvor at vise sin sande ansigt.

Connie Sumner har virkeligt styr på hendes liv, for havd mere kunne man ønske sig, når man har en rig mand som vil gøre alt for familien. Connie føler sig alligevel presset, og hun vælger at søge en lille smule mere spænding og udfordring i sit liv. Her spiller et meget gammelt udtryk ind: "Hvad giver man en kvinde, når hun har det hel". Et meget omdiskuteret spørgsmål, som desværre er relativt svært at svare på.

Filmen har så mange "rigtige" og utrolige realistiske elementer, selvom filmen er et drama, men den bevæger sig i den grad til at være en thriller i løbet af filmen. Filmen er ganske enkelt enestående og smuk. Utrolig flot fortælling, og instruktøren rammer rigtig, i den forstand, at man er hele tiden klar over, hvad det er han fortæller, og hvad budskabet er......unikt, jeg har ikke set noget lignende i lang tid.

Man bliver hurtigt grebet af filmens fremragende handling/historie, dels fordi den har mange realistiske elementer, og fordi mange kan sikkert satte sig ind i fx. Connies rolle, fordi nogen har sikkert haft det sådan, og værst af alt, oplevet det.....det kan næsten ikke undgås. Hendes rolle vil sikkert påvirke mange kvinder og mænd for den sags skyld, fordi hendes rolle er troværdigt, og den kan forekomme i mange tilfælde, som filmen vælger at vise i et ægteskab.

Diane Lane spiller formidabelt. Hun er så troværdig, uden at overdrive på noget tidspunkt i filmen. Imponerende skuespil fra hende, og hvis det stod til mig, så havde hun fortjent en oscar for den rolle. Det er sjældent, at jeg har set en kvinde i så dominerende rolle, hvor man bare har lyst til at undre sig over, at hun kan gøre det så imponerende godt, endda på film. Mere end troværdigt, så er alt vist sagt om hende.

Richard Gere spiller også fremragende, uden at overdrive noget. Han har virkeligt lagt følelser og hans kæmpe talent i sin rolle, for at få seerens opmærksomhed. Det gør han på en mesterlig måde. Utroligt godt valg fra instruktøren, ikke mange gør det længere. Gere gør altid en solid indsats, jeg klager absolut aldrig over hans spil.

Filmens hensigt/budskab er meget vigtig og tankevækkende. Hvis man orker at følge med i denne film, og satte sig ind i temaet/problemet, så er filmen en fantastisk stor oplevelse. Det er en tænke film, som man ikke lige kan få ud af hovedet med det samme.

Filmens hensigt er vel nok, at man aldrik kan føle sig sikker om nogen ting. Rigdom og et lykkelig hjem kan heller ikke være nok, og spørgsmålet er så: Hvad kan så tilfredsstille nogen som fx. Connie? Det er der ingen der åbenbart ved, når/hvis man står i hendes situation. Der kan altid forekomme andre interesser, andre måder at tilfredstille sig med osv. Så budskabet er jo nok, at man aldrig kan være sikker på, at man nu vælger det rigtige eller det forkerte. Man kan blive tilfreds med en bestemt ting, men tilfredsheden varer ikke for evigt. Man bliver med tiden træt af tingene, såsom hverdagsliv, ting osv, så søger man andre interesser. Connie indrømmer aldrig nogle ting, for hun er så bange for at miste sin familie, så hun lever på en måde et dobbeltliv. Det indebærer at man lyver for sin mand, og det skaber store problemer, som hun desværre ikke kan løse.

En anden ting imponerede mig, da Instruktøren vælger at satte nogle små glimt i Connies hovede. Da hun fx. møder ham manden på gaden, så inviterer han hende ind på en kop kaffe, efter da hun faldt ned og slå sit knæ, han tilbyd hjælp, og så starter hele affæren og utroskabet. Men så i slutningen af filmen viser instruktøren nogle glimt/billeder af, hvordan det ville have været, hvis Connie bare kunne gå tilbage i tiden, hvor hun bare kunne have afvist den mand på stedet, men igen, skæbne ville det anderledes.

Jeg var sådan set aldrig i tvivl, om hvilken karaktere jeg skulle give filmen. Den fængede mig fra start til slut, hvor jeg ikke i et sekund mistet tråden/interessen/overblikket for denne film. Jeg ville bare have, at den skulle fortsætte hele aften. Jeg giver den fortjent 6 stjerner, da den nu har slået en del rekorder for bedste drama og en lille thriller jeg har set....længe må jeg sige. Virkeligt et mesterligt stykke arbejde.

Filmen har også en lidt anderledes slutning, hvor man selv bestemmer/tolker, hvad der kommer til at ske med familien Sumner. Filmen ender måske ikke helt lykkeligt, for det finder man aldrig ud af, man skal selv danne sig en mening. Men jeg vil sige, at filmen ikke ender retfærdigt, hvis man bestemmer sig for at se filmen fra de politiske øjne.

Nu har jeg lige svaret på Kaspers omdiskuteret spørgsmål om, hvorvidt han synes, at nutids film aldrig ender ulykkelig. Det gør det til dels her, hvis du ser den på den måde som jeg gør.

Kan kun anbefales......