En skræmmende og smuk drøm

Dette er 5. gang jeg starter på at skrive min kommentar til Vanilla sky. Førhen har jeg simpelthen ikke vidst hvor jeg skulle begynde. Det ved jeg sådan set heller ikke denne gang, men nu kaster jeg mig ud i det igen og giver det et sidste forsøg.

Jeg så Vanilla sky i biografen da den blev vist for efterhånden lang tid siden. Da jeg vendte tilbage til den virkelige verden var jeg dybt ramt. I lang tid gik jeg og tænkte over hvad den egentlig handlede om. Den er så kompleks! Der er hele tiden tvetydige billeder, sætninger, musik og sågar også tvetydige locations!
Da jeg sad i salen fangede jeg mig selv i at sidde totalt opslugt af filmen, med åben mund og tårer i øjnene. Mit bæger med popcorn stod på gulvet ved siden af mig, næsten fuldt. Jeg havde kun spist af dem da reklamerne og trailerne blev vist.

Hvad der gør denne film så utrolig er først og fremmest det enorme lyd og musik-univers man bliver kastet ind i med 300 km/t. Disse er også filmens manipulerende virkemidler.
Jeg finder det helt ekseptionelt at en film kan få en tilskuer til at føle at han/hun sidder og drømmer. Det er selvfølgelig lavet fuldt bevidst, men det er sjældent det lykkes på samme måde som i denne film. Der var scener hvor jeg var skræmt ind i et brændende helvede, samtidig med at hele min krop var lammet af gåsehud.

Filmen var en kæmpe oplevelse!! Historien er måske fortalt før, bare fortolket lidt anderledes, Vanilla sky har sin helt egen stil, og skaber fra første sekund en stemning der får en til at overveje "hvad i alverden sker der!?" Det er som om man drømmer det mest forfærdelige maridt nogensinde. Men sammentidig er det smukt. På samme måde som hver enkelt drøm man drømmer i det virkelige liv er smuk på sin helt egen måde.
Lyden fortæller en historie sideløbende med billederne, vha. ekspermenterende, manipulerende lydeffekter og masser af anderledes og inspirerende musik.

Skuespillet i denne film er efter min mening flot og dygtigt. Der er scener hvor man glemmer at Tom Cruise er Tom Cruise og glemmer at han er en stor Hollywood-stjerne der får 20 mio.$ pr. film. Hen i mod slutningen er der scener hvor skuespillet kikser en smule, i sær fra Kurt Russels side. Penélope Cruz virker ovenud naturlig, og som om hun føler sig godt tilpas foran kameraet. Det giver en varm og nærværende følelse.

Jeg beundrer Cameron Crowe! Han har taget et kæmpe spring fra musik-komedien Almost famous til denne smukke, surrealistiske drøm. Den er instrueret utrolig dygtigt, og det er ham vi kan takke for alle de tvetydige virkemidler. Han har været indvoldveret i samtlige faser af denne film. Fra opkøbet af den originale film "abre los ojos" til premieren og dvd-udgivelsen. Det er langt fra alle instruktører der er så indvolverede i deres egen film, selvom det burde være sådan!

Det eneste minus er et par kliché-agtige scener og slutningen kunne måske have været en smule mere åben.

Men jeg vil aldrig glemme den dag i biografen. Det var den dag det sidste af mine popcorn blev smidt ud, og jeg resten af dagen og ugen gik rundt i mit eget lille småforelskede og surrealistiske univers, skabt mens jeg så en drøm på et stort hvidt lærred.

Til dem der endnu ikke har set filmen og dem der måske ikke har forstået den: Abre los ojos, og koncenterer dig. Giv den tid til at udvikle sig i dine tanker.

Dette var 1. gang jeg slutter min kommentar til denne film...