Kærlighed som dødsdrift
6.0
Francois Truffaut sagde om Hitchcock, at han: "Filmer en kærlighedsscene som om det er et mord - og et mord som om det var en kærlighedsscene" I "Vertigo" kan han tages på ordet, men allerede her er temaet tydeligt.
Med "Notorious" foregriber Hitchcock på alle måder "Vertigo" med deres mørke, humorforladte tone er de hans mest dystre - og blandt hans bedste.
Filmen bygger på en idé Hitchcock havde fået fra det virkelige liv om en kvinde der gik under-cover for at få krigshemmeligheder ud af fjenden. Altså en slags Mata-Hari. Ingrid Bergman, som Hitchcock var blevet begejstet for under optagelserne til "Spellbound" fik hovedrollen, og Cary Grant benyttede Hitchcock endnu en gang på en mere dyster måde end nogen anden.
"Notorious" indeholder flere klassike scener, som bl.a. scenen, hvor Grant og Bergman mødes. Grant ses kun bagfra, mens Bergman flirter med ham og dermed kameraet, efter en vild køretur finder hun ud af hvem han er og næste morgen har hun tømmermænd. Hutchcock viser Grant stående i døren - med kameraet drejet 90 grader.
En anden scene er den der er blevet kaldt filmhistoriens længste kys. P.g.a. The Production Code måtte et kys ikke vare længere end x antal sekunder, men Hitchcock ønskede en passioneret kærlighedsscene - Derfor nipper Grant og Bergman til hinanden, mens de taler om noget helt andet (den kylling de skal spise). Med sådanne spidsfindigheder kom Hitchcock tit udenom systemets regler. Og scenen er mere erotisk, end hvad noget nøgen hud kunne give.
En anden klassisk scene er den teknisk fremragende fra middagsselskabet, hvor Bergman har tilraget sig den nøgle, der fører til den hemmelige vinkælder - kameraet starter uden for Alexs (nazisten) hus og kører ind i huset, fra loftet kører den igennem selskabet, indtil den når Bergmans knugende hånd omkring den.
Filmen indeholder også den klassiske MacGuffin med uran på vinflasker. Og den glimrende slutscene, hvor Alex forsøger at slippe med den afkræftede Bergman og hendes befrier Grant ud af huset fyldt med nazister. Han ved, at de vil finde ud af at han har haft en agent i sengen og hævne sig: "Alex, will you come in, please ?" spørger nazichefen - Dér ved han at han aldrig vil komme ud igen.
Alkoholisme og gift er et fast mønster hos Hitchcock, og her ser vi for første gang den truende moderskikkelse som siden skal blive den største dæmon i hans produktion.
Ben Hects manuskript er blandt de skarpeste hos Hitchcock, og fotograferingen af Ted Teztlaff er i top. Skuespillet er udsøgt: Grant og Bergman er på toppen af deres skønhed og er begge mesterlige. Og Claude Rains får en sympatisk skurk ud af Alex - Vi føler med ham. For i virkeligheden var hans forhold til Alicia bygget på en kærlighed, der virker stærkere end den fysiske mellem Alicia og Devlin. - Og Leopoldine Konstantin er en meget frygtindgydende mor. Som da hun af Alex får forklaret, at hans kone er agent, rejser sig i sengen og tager en cigaret. For dernæst at forsøge at forgifte Alicia, mens hun udviser en nærmest klam menneskelighed.
Med sin tematiske interesse, spændende historie, stærke skuespilspræstationer og tekniske perfektion er "Notoroius" et hovedværk i Hitchcocks produktion.
Med "Notorious" foregriber Hitchcock på alle måder "Vertigo" med deres mørke, humorforladte tone er de hans mest dystre - og blandt hans bedste.
Filmen bygger på en idé Hitchcock havde fået fra det virkelige liv om en kvinde der gik under-cover for at få krigshemmeligheder ud af fjenden. Altså en slags Mata-Hari. Ingrid Bergman, som Hitchcock var blevet begejstet for under optagelserne til "Spellbound" fik hovedrollen, og Cary Grant benyttede Hitchcock endnu en gang på en mere dyster måde end nogen anden.
"Notorious" indeholder flere klassike scener, som bl.a. scenen, hvor Grant og Bergman mødes. Grant ses kun bagfra, mens Bergman flirter med ham og dermed kameraet, efter en vild køretur finder hun ud af hvem han er og næste morgen har hun tømmermænd. Hutchcock viser Grant stående i døren - med kameraet drejet 90 grader.
En anden scene er den der er blevet kaldt filmhistoriens længste kys. P.g.a. The Production Code måtte et kys ikke vare længere end x antal sekunder, men Hitchcock ønskede en passioneret kærlighedsscene - Derfor nipper Grant og Bergman til hinanden, mens de taler om noget helt andet (den kylling de skal spise). Med sådanne spidsfindigheder kom Hitchcock tit udenom systemets regler. Og scenen er mere erotisk, end hvad noget nøgen hud kunne give.
En anden klassisk scene er den teknisk fremragende fra middagsselskabet, hvor Bergman har tilraget sig den nøgle, der fører til den hemmelige vinkælder - kameraet starter uden for Alexs (nazisten) hus og kører ind i huset, fra loftet kører den igennem selskabet, indtil den når Bergmans knugende hånd omkring den.
Filmen indeholder også den klassiske MacGuffin med uran på vinflasker. Og den glimrende slutscene, hvor Alex forsøger at slippe med den afkræftede Bergman og hendes befrier Grant ud af huset fyldt med nazister. Han ved, at de vil finde ud af at han har haft en agent i sengen og hævne sig: "Alex, will you come in, please ?" spørger nazichefen - Dér ved han at han aldrig vil komme ud igen.
Alkoholisme og gift er et fast mønster hos Hitchcock, og her ser vi for første gang den truende moderskikkelse som siden skal blive den største dæmon i hans produktion.
Ben Hects manuskript er blandt de skarpeste hos Hitchcock, og fotograferingen af Ted Teztlaff er i top. Skuespillet er udsøgt: Grant og Bergman er på toppen af deres skønhed og er begge mesterlige. Og Claude Rains får en sympatisk skurk ud af Alex - Vi føler med ham. For i virkeligheden var hans forhold til Alicia bygget på en kærlighed, der virker stærkere end den fysiske mellem Alicia og Devlin. - Og Leopoldine Konstantin er en meget frygtindgydende mor. Som da hun af Alex får forklaret, at hans kone er agent, rejser sig i sengen og tager en cigaret. For dernæst at forsøge at forgifte Alicia, mens hun udviser en nærmest klam menneskelighed.
Med sin tematiske interesse, spændende historie, stærke skuespilspræstationer og tekniske perfektion er "Notoroius" et hovedværk i Hitchcocks produktion.
18/02-2003
