Følelserne som våben
6.0
""...Og når man så har fået slået ørene ud og spærret øjnene op, begynder Malmros at økse sig ind på følelserne, skånselsløst og frydefuldt (Kluas Rifbjerg i sin anmeldelse af "Kundskabens træ")
"Kundskabens træ" er en milepæl i dansk film - en film, hvor der for en sjældent gangs skyld kun er et ord der gælder: Mesterværk.
Hvis Nils Malmros` ord står til troende, findes der i filmen, kun én scene der er opdigtet: Scenen, hvor Malmros´alter ego, Niels Ole generobrer Majbritt til det afsluttende skolebal, og er parat til at tilgive alt, for det glimt han får af hendes knæhaser. Malmros kom aldrig til at danse skoleåret ud med "Majbritt" - Men det beviser, hvad Malmros har sagt: Barndommen kan appeleres og laves om - ihvertfald når man laver film.
Hvor Malmros` alter-ego står i centrum i "Lars Ole 5.c" og "Drenge" træder hans Niels Ole mere i baggruden, for at gøre plads til den første af Malmros mange kvindeskæbner - Elin.
Skiftet fra at være den populære pige til den udstødte står i centrum af denne ensemple film, hvor Malmros udover Elin især igiver plads til alter-egoet Niels Ole, Niels Oles "fjende" Helge - der bliver Elins banemand, Jørn - der nok er klog, men også umoden, den stille tykke dreng Gert, og spilopmagren Willy Bonde (kunstnummeret: "Er det dig der sidder og summer ? Ja (lyder svaret, mens han ryster på hovedet) en slags "hvem mig?, nej) Willy Bondes "klovnerier" synes dog at være den klassiske for, at skjule over usikkerhed. Den eneste han får danset kinddans med er f.eks. en flaske - alt har sin pris. Pigerne står svagere i billedet. Selvom der er tegningen til en personkarakteristik i Anne Mette, der bruger klassens bødekasse til eget formål. (læs: gøre sig populær), og er den der udnytter Elins situation til eget good. Findes der i dansk film, en mere hård scene, end da Anne Mette rejser sig fra sin plads ved Elins side, for at sætte sig hos en anden ? Derudover er der outsideren "Klister", der ikke er sen til at prøve at kapre Elins plads. Ellers bruges pigerne mest til at illustrere de andres situation. Elsebeth svigter Gert (Gert: "Tror du, det er noget hun har gjort, for at prøve mig? Niels Ole: Nej Gert. Det tror jeg ikke du skal regne med") Majbritt er Niels Oles drømmepige. Hun taler kun én gang - og der er det sigende nok til en hund! Flemming, Torkild og Ina ("Kan man hedde det ? Ja, det tror jeg nok") er mest søde bipersoner. Og Lene der vil ha´Søren Roland, fordi han "lugter godt", er bare medløber, mens den nye dreng Carsten er en mønsterelev (kammerat?)
Seksuel forskrækkelse er Elins (forældre) banemand. Og Malmros er en antydningens mester. Istedet for explicitte scener med onani og menstruation, finder han scenen med madgenstande under bordet på lejrturen til at illustrere det. I to poetisk storslåede scener, viser Malmros, at han er de franske mestre Jean Vigo, Jean Renoir og sit eget forbillede Francois Truffauts ligemand: Skøjtescenen, hvor Niels Ole for første gang har fysisk kontakt med Majbritt, og hvor Elins flirt med Helge (der kulminerer i Botanisk have og hendes garage, hvor det MANGLENDE kys imellem dem fører til hendes fald) fører til starten på hendes øgenavn TRL-Transpotabel Rejse Luder. Da kun Niels Ole og Gert er tilbage af børnene på skøjtebanen laver de, med nogle ældre drenge "en slange" på cykel, der fører til at en kvindes blottede kønshår belyses med en dynamolygte. Senere - i skovtursscenen, som jeg mener er den smukkeste i dansk film - kurtiserer Niels Ole og Flemming på behørig afstand Majbritt og Ina, bl.a. ved at lave fuglelyde med hænderne. Da Majbritt falder over en træstub, spørger Ina: "Hvordan var det du faldt?" hvortil svaret kommer "Med spredte ben" Her husker Niels Ole på pigen fra skøjtebanen. Her bliver Majbritt fysisk virkelighed og ikke den fantasi han går med. Senere svigter Majbritt ham for Helge, for hvem triumfen er total - Han får givet Niels Ole det slag han mener han fortjener. Helge bliver dog droppet af Majbritt, så Helge kan fortælle Niels Ole, at hun er et værre "forsuttet bolsje", der har kærester på andre skoler og spiller trækbasun i pigegarden (laver med mund og hænder et tegn, der kan sympolisere noget andet og mere lummert) Der får de to kumpetanter en kort forsoning, og for Niels Ole betyder det ingenting - For ham er alt glemt, ved synes af Majbritts knæhaser.
Malmros leverer også dansk films bedste klip (inspireret af David Leans "Lawrence of Arabia"), da han klipper fra klasseværelset, hvor Niels Ole får en kindhest for sjofle tegninger, til afdansningsballet. De har spist af kundskabens træ - og opdaget, at de derved er nøgne og sårbare.
Malmros kommer næppe til at lave en ny "Kundskabens træ", men det gør heller ikke så meget, hvis bare han husker at invitere os hjem til sit Århus i ny og næ. Hjem til hans alter-egoer, venner, slægtninge - og fjender. Hjem til vores allesammens drømme og mareridt. Til vor fortid og måske vor fremtid ?
"Kundskabens træ" er en milepæl i dansk film - en film, hvor der for en sjældent gangs skyld kun er et ord der gælder: Mesterværk.
Hvis Nils Malmros` ord står til troende, findes der i filmen, kun én scene der er opdigtet: Scenen, hvor Malmros´alter ego, Niels Ole generobrer Majbritt til det afsluttende skolebal, og er parat til at tilgive alt, for det glimt han får af hendes knæhaser. Malmros kom aldrig til at danse skoleåret ud med "Majbritt" - Men det beviser, hvad Malmros har sagt: Barndommen kan appeleres og laves om - ihvertfald når man laver film.
Hvor Malmros` alter-ego står i centrum i "Lars Ole 5.c" og "Drenge" træder hans Niels Ole mere i baggruden, for at gøre plads til den første af Malmros mange kvindeskæbner - Elin.
Skiftet fra at være den populære pige til den udstødte står i centrum af denne ensemple film, hvor Malmros udover Elin især igiver plads til alter-egoet Niels Ole, Niels Oles "fjende" Helge - der bliver Elins banemand, Jørn - der nok er klog, men også umoden, den stille tykke dreng Gert, og spilopmagren Willy Bonde (kunstnummeret: "Er det dig der sidder og summer ? Ja (lyder svaret, mens han ryster på hovedet) en slags "hvem mig?, nej) Willy Bondes "klovnerier" synes dog at være den klassiske for, at skjule over usikkerhed. Den eneste han får danset kinddans med er f.eks. en flaske - alt har sin pris. Pigerne står svagere i billedet. Selvom der er tegningen til en personkarakteristik i Anne Mette, der bruger klassens bødekasse til eget formål. (læs: gøre sig populær), og er den der udnytter Elins situation til eget good. Findes der i dansk film, en mere hård scene, end da Anne Mette rejser sig fra sin plads ved Elins side, for at sætte sig hos en anden ? Derudover er der outsideren "Klister", der ikke er sen til at prøve at kapre Elins plads. Ellers bruges pigerne mest til at illustrere de andres situation. Elsebeth svigter Gert (Gert: "Tror du, det er noget hun har gjort, for at prøve mig? Niels Ole: Nej Gert. Det tror jeg ikke du skal regne med") Majbritt er Niels Oles drømmepige. Hun taler kun én gang - og der er det sigende nok til en hund! Flemming, Torkild og Ina ("Kan man hedde det ? Ja, det tror jeg nok") er mest søde bipersoner. Og Lene der vil ha´Søren Roland, fordi han "lugter godt", er bare medløber, mens den nye dreng Carsten er en mønsterelev (kammerat?)
Seksuel forskrækkelse er Elins (forældre) banemand. Og Malmros er en antydningens mester. Istedet for explicitte scener med onani og menstruation, finder han scenen med madgenstande under bordet på lejrturen til at illustrere det. I to poetisk storslåede scener, viser Malmros, at han er de franske mestre Jean Vigo, Jean Renoir og sit eget forbillede Francois Truffauts ligemand: Skøjtescenen, hvor Niels Ole for første gang har fysisk kontakt med Majbritt, og hvor Elins flirt med Helge (der kulminerer i Botanisk have og hendes garage, hvor det MANGLENDE kys imellem dem fører til hendes fald) fører til starten på hendes øgenavn TRL-Transpotabel Rejse Luder. Da kun Niels Ole og Gert er tilbage af børnene på skøjtebanen laver de, med nogle ældre drenge "en slange" på cykel, der fører til at en kvindes blottede kønshår belyses med en dynamolygte. Senere - i skovtursscenen, som jeg mener er den smukkeste i dansk film - kurtiserer Niels Ole og Flemming på behørig afstand Majbritt og Ina, bl.a. ved at lave fuglelyde med hænderne. Da Majbritt falder over en træstub, spørger Ina: "Hvordan var det du faldt?" hvortil svaret kommer "Med spredte ben" Her husker Niels Ole på pigen fra skøjtebanen. Her bliver Majbritt fysisk virkelighed og ikke den fantasi han går med. Senere svigter Majbritt ham for Helge, for hvem triumfen er total - Han får givet Niels Ole det slag han mener han fortjener. Helge bliver dog droppet af Majbritt, så Helge kan fortælle Niels Ole, at hun er et værre "forsuttet bolsje", der har kærester på andre skoler og spiller trækbasun i pigegarden (laver med mund og hænder et tegn, der kan sympolisere noget andet og mere lummert) Der får de to kumpetanter en kort forsoning, og for Niels Ole betyder det ingenting - For ham er alt glemt, ved synes af Majbritts knæhaser.
Malmros leverer også dansk films bedste klip (inspireret af David Leans "Lawrence of Arabia"), da han klipper fra klasseværelset, hvor Niels Ole får en kindhest for sjofle tegninger, til afdansningsballet. De har spist af kundskabens træ - og opdaget, at de derved er nøgne og sårbare.
Malmros kommer næppe til at lave en ny "Kundskabens træ", men det gør heller ikke så meget, hvis bare han husker at invitere os hjem til sit Århus i ny og næ. Hjem til hans alter-egoer, venner, slægtninge - og fjender. Hjem til vores allesammens drømme og mareridt. Til vor fortid og måske vor fremtid ?
19/02-2003
