Hvad så jeg egentlig?

Jeg blev inviteret over hos gutterne fredag aften, for at se denne film. Jeg havde forslået inden, hvad for nogle film de skulle leje, og jeg kunne desværre ikke gå med gutterne ned i Blockbuster, fordi jeg skulle noget andet først. Og hvad gør de? Så stort et sted som Blockbuster med massere af udvalg, og hvad gør gutterne? De lejer selvfølgelig Blockbusters ringeste og kedeligste film jeg længe har set......jo, gutterne kunne heller ikke lide den, men hold da kæft jeg gav den en lærestreg, en lærestreg jeg selv plejer at få af en "ukendt" person som jeg skriver med over nettet.

Jeg ved helt ærligt ikke, hvor jeg skal starte, og hvad jeg skal skrive om denne film. Jeg kunne slet slet ikke sætte mig ind i filmen, fordi den virkede alt for latterlig og dum. Handlingen er så latterlig, at man enten fik lyst til at spole frem eller aflevere filmen tilbage i Blockbuster, og klage over, hvorfor de overhovedet havde den liggende eller ledig lige den dag.

Men gutterne og mig forsøgte i hvert fald at følge med de første 30 minutter, men altså det blev bare ikke bedre, tværtimod. Ja ja, jeg ved godt, hvad nogen sikkert tænker nu. Man skal aldrig se en film med gutterne, og slet ikke, hvis man fik nogle øl......tja, vi fik en bajer eller to, og hvad så? Det var en stille og rolig aften, men vi var klar over hvad vi så, men altså det var bare den forkerte film. Vi var 5-6 stykker, og ved I, hvad der var det positive ved hele svineriet? Det var nemlig, at vi var alle 6 om at leje filmen, så det var slet ikke så dyrt.

Nu må jeg også være lidt positiv om filmen, det kan ikke passe det her, ("tænker nogen sikkert nu"). Jeg fandt faktisk Hugh Grant rigtig sjov i rollen i flere scener. Den sjoveste var, da han spiller på en guitar, hvor han hjælper den grimme og fede dreng til at synge, hvor drengen prøvede at ydmyge sig selv, hvor han også var ved at pisse i bukserne, fordi han var dårlig til at synge. Hugh var ganske morsom i rollen, og til tider spiller han også fint, men drengens og andres skuespil virker som noget teater stykke man havde i syvende klasse.

Efter det hele så vi "Desperado". Tja, lige til at vågne op igen. Banderas giver den hele armen, hvor han trækker ting og sager ud af hans kuffert.