Bag Den Pæne Facade
6.0
Et morderisk overfald på en cafe, undersøges af tre forskellige politimænd (Crowe, Spacey, Pearce), og viser sig at være mere end blot rovmord.
Hårdkogt krimi, uden meget heltedyrkelse, om korruption ved politiet i Los Angeles i 50’erne.
Skuespillet er brillant i nogle roller, hvor der er en god psykologisk dybde i fremstillingen af en gruppe mænd (og kvinder vel også), hvoraf ingen kan sige sig helt fri for at bevæge sig i grænselandet til det amoralske, ikke engang politiets nye mand (Pearce), som ellers først lader til at være lidt af en paragrafrytter.
Filmen er ikke mørk og dyster, som ellers er kutyme inden for denne genre, men kontrasten mellem det solbeskinnede Los Angeles med dens flotte facader og massere af glamour, og den råddenskab der gemmer sig bagved, fungerer perfekt til at vise den tvetydige og korrupte verden filmen foregår i, det giver den en ekstra dimension af ægthed og fascination, og det er et godt træk af filmfolkene bag, foruden at det er meget flotte og farvestrålende billeder vi får serveret.
Crowe gør det godt, som den lidt smådumme strømer, som hader kvindemishandlere, men ellers selv er en hård hund, og Spacey er fin i rollen som medieliderlig politimand, mens Basinger ses i en af hendes bedste roller som luksusluder, der skal ligne filmstjernen Veronica Lake, hun vandt fortjent en Oscar for bedste birolle. Pearce har også fortjent stor ros i sin rolle som antihelten, der måske mere meler sin egen kage, end vi først umiddelbart tror.
Så en meget fængende og fejende flot thriller, med imponerende scenografi der får os til at tro at vi virkelig er i 50’ernes USA, fortrinlig fotografering, høj spænding med enkelte udmærkede actionscener og en fortræffelig fortalt historie med mange lag og overraskende vendinger.
Det fås næppe meget bedre end her, jeg kan kun anbefale den. Historien er bygget på James Ellroys roman af samme navn.
Hårdkogt krimi, uden meget heltedyrkelse, om korruption ved politiet i Los Angeles i 50’erne.
Skuespillet er brillant i nogle roller, hvor der er en god psykologisk dybde i fremstillingen af en gruppe mænd (og kvinder vel også), hvoraf ingen kan sige sig helt fri for at bevæge sig i grænselandet til det amoralske, ikke engang politiets nye mand (Pearce), som ellers først lader til at være lidt af en paragrafrytter.
Filmen er ikke mørk og dyster, som ellers er kutyme inden for denne genre, men kontrasten mellem det solbeskinnede Los Angeles med dens flotte facader og massere af glamour, og den råddenskab der gemmer sig bagved, fungerer perfekt til at vise den tvetydige og korrupte verden filmen foregår i, det giver den en ekstra dimension af ægthed og fascination, og det er et godt træk af filmfolkene bag, foruden at det er meget flotte og farvestrålende billeder vi får serveret.
Crowe gør det godt, som den lidt smådumme strømer, som hader kvindemishandlere, men ellers selv er en hård hund, og Spacey er fin i rollen som medieliderlig politimand, mens Basinger ses i en af hendes bedste roller som luksusluder, der skal ligne filmstjernen Veronica Lake, hun vandt fortjent en Oscar for bedste birolle. Pearce har også fortjent stor ros i sin rolle som antihelten, der måske mere meler sin egen kage, end vi først umiddelbart tror.
Så en meget fængende og fejende flot thriller, med imponerende scenografi der får os til at tro at vi virkelig er i 50’ernes USA, fortrinlig fotografering, høj spænding med enkelte udmærkede actionscener og en fortræffelig fortalt historie med mange lag og overraskende vendinger.
Det fås næppe meget bedre end her, jeg kan kun anbefale den. Historien er bygget på James Ellroys roman af samme navn.
23/02-2003
