En vissen rose
3.0
Hitchcocks film nr. 51, starter som "Torn Curtain" i København. En russer forøsger at hoppe af til USA, men jagtes af sine landsmænd. Den Kongelige Porcelæns Fabrik og Den Permanente lægger grund til filmens første spændingsscener.
"Topaz" er - langt hen ad vejen - bedre end sit rygte. Men er også en underlig sag, at opleve.
Den minder i stil ikke meget om amerikansk - snarere europæisk - film. Og har da også kun John Forsythe af amerikanske skuespillere. Og ingen rigtige stjerner. Ellers består rollelisten af mange semi-kendte europæere. Frederick Stafford, den flotte Karin Dor, Truffauts daværende forlovede - Claude Jade, Philippe Noiret, og den måske mest kendte Michel Piccoli ("Lé Mepris", "Belle De Jour"). Hitchcock selv ses i rullestol, der pludselig rejser sig. Bemærk også danske Bent Vejlby som "gorilla" foran Den Permanente.
Filmen er ganske ambitiøs, i sin vilje til at skildre det arbejde, der lægger bag spionverdenen. Her får vi så ægteskabskriser, utroskab, forhold til børn, dobbeltagenter og lede skurke, så det rækker - plus et par smukke kærlighedsscener.
Hitchcock ønskede ikke at lave filmen, men på dette tidspunkt af karrieren var han nærmest gået psykisk på pension, og lod stå til.
Det kan ses af at aldrig fandt den rigtige slutning på filmen, hvilket han ellers altid ønskede at have klart. Han lavede oprindelig en scene, hvor André tager imod opfordringen tíl en ægte duel mod Michel Piccoli, som har et forhold til hans kone og er russisk meddeler. Scenen blev kasseret af test-publikummet. Så blev der lavet en scene, hvor Piccoli slipper afsted til Rusland. Den blev sammen med 17 minutter af filmen klippet ud, og istedet lod man Piccoli skyder sig selv på lydsiden. Hitchcoks havde været bedst, men ingen af dem optimal. Den burde være sluttet, da André på vej ud af Cuba, opdager, at hans nu afdøde elskerinde, har fået smuglet de vigtige fotos med ham ud. Istedet starter næsten en helt ny og uinteressant film, da han vender tilbage. Klimakset har været der og nu bliver den for lang. VHS versionen indeholder de 17 minutter + slutning 2. DVDen indeholder den udsendte version (plus slettede scener) Niveauet er ca. lige godt.
Er "Topaz" således en af Hitchcocks - meget få - jævne film, indeholder den alligevel en uforglemmelig scene, der viser hans geni. Det geni, der adskiller ham fra alle andre: Da den cubanske bandit, har opdaget at Juanita, som han elsker, har forrådt partiet, ved at arbejde for franskmændene, fortæller han hende alle den slemme ting, de vil gøre ved hendes smukke krop. Pludselig høres et skud, Hitchcock flytter kameraet op i loftet og vi ser Juanita falde bagover, mens hendes kjole folder sig ud som en rose - eller det blod vi normalt ville se. Hvad skal man med blod, når man kan lave en så poetisk scene ? Scenen understreger Truffauts ord om at "Hitchcock filmer en kærlighedsscene, som om det var et mord. Og et mord, som om det var en kærligehedsscene" Ren magi.
"Topaz" er - langt hen ad vejen - bedre end sit rygte. Men er også en underlig sag, at opleve.
Den minder i stil ikke meget om amerikansk - snarere europæisk - film. Og har da også kun John Forsythe af amerikanske skuespillere. Og ingen rigtige stjerner. Ellers består rollelisten af mange semi-kendte europæere. Frederick Stafford, den flotte Karin Dor, Truffauts daværende forlovede - Claude Jade, Philippe Noiret, og den måske mest kendte Michel Piccoli ("Lé Mepris", "Belle De Jour"). Hitchcock selv ses i rullestol, der pludselig rejser sig. Bemærk også danske Bent Vejlby som "gorilla" foran Den Permanente.
Filmen er ganske ambitiøs, i sin vilje til at skildre det arbejde, der lægger bag spionverdenen. Her får vi så ægteskabskriser, utroskab, forhold til børn, dobbeltagenter og lede skurke, så det rækker - plus et par smukke kærlighedsscener.
Hitchcock ønskede ikke at lave filmen, men på dette tidspunkt af karrieren var han nærmest gået psykisk på pension, og lod stå til.
Det kan ses af at aldrig fandt den rigtige slutning på filmen, hvilket han ellers altid ønskede at have klart. Han lavede oprindelig en scene, hvor André tager imod opfordringen tíl en ægte duel mod Michel Piccoli, som har et forhold til hans kone og er russisk meddeler. Scenen blev kasseret af test-publikummet. Så blev der lavet en scene, hvor Piccoli slipper afsted til Rusland. Den blev sammen med 17 minutter af filmen klippet ud, og istedet lod man Piccoli skyder sig selv på lydsiden. Hitchcoks havde været bedst, men ingen af dem optimal. Den burde være sluttet, da André på vej ud af Cuba, opdager, at hans nu afdøde elskerinde, har fået smuglet de vigtige fotos med ham ud. Istedet starter næsten en helt ny og uinteressant film, da han vender tilbage. Klimakset har været der og nu bliver den for lang. VHS versionen indeholder de 17 minutter + slutning 2. DVDen indeholder den udsendte version (plus slettede scener) Niveauet er ca. lige godt.
Er "Topaz" således en af Hitchcocks - meget få - jævne film, indeholder den alligevel en uforglemmelig scene, der viser hans geni. Det geni, der adskiller ham fra alle andre: Da den cubanske bandit, har opdaget at Juanita, som han elsker, har forrådt partiet, ved at arbejde for franskmændene, fortæller han hende alle den slemme ting, de vil gøre ved hendes smukke krop. Pludselig høres et skud, Hitchcock flytter kameraet op i loftet og vi ser Juanita falde bagover, mens hendes kjole folder sig ud som en rose - eller det blod vi normalt ville se. Hvad skal man med blod, når man kan lave en så poetisk scene ? Scenen understreger Truffauts ord om at "Hitchcock filmer en kærlighedsscene, som om det var et mord. Og et mord, som om det var en kærligehedsscene" Ren magi.
25/02-2003
