Do not be afraid......

Gigantiske cirkler dukker op i Mel Gibsons kornmark, og pludseligt sker der underlige hændelser. Hvad er det, som truer menneskeligheden? Hvad er større end menneskeheden? Er det virkeligt et univers som vi mennesker ikke kender til?

Først kom filmen "Den sjette sans", og bagefter "Unbreakeble". M. Night Shyamalan er både forfatter og instruktør, og det siges, at han er den bedste lige for tiden at lave mærkelige og meningsfulde film. "Den sjette sans" var hittet, og M.Night fortsat i samme spor med filmen "Unbreakeble", efter min mening han bedste. M.Night er ifølge mig en genial forfatter, som formår at sætte sig ind i et andet univers, men det kniber lidt i hans nye film "Signs".

Jeg havde ret store forventninger til "Signs", efter at have set de to nævnte film med M.Night. Men efter at have set filmen, stod jeg men en sær følelse, at filmen var slet slet ikke det jeg regnede med at se. Jeg har hørt/læst så mange gode ting, men den blev lidt af en skuffe, og det vil jeg komme ind på nu.

Filmen foregår i et meget langsomt tempo, men alligevel når der endelig sker noget, så sker det på kort tid. Lidt svingende tempo, men aldrig helt kedeligt. Filmen mangler noget rigtig gys, der er ikke på noget tidspunkt i filmen, hvor man bare bliver en lille smule skræmt. Filmen mangler også chokeffekter, for at gøre det hele mere nervepirrende og underholdende. Men denne film er for mig slet ikke en gyser, som mange ellers mener her på scopen og mange andre steder. En science/fiction kan den da heller ikke være, så filmen er nok et drama. Jeg har det svært at placere den, så jeg vil da gerne høre om nogle forslag????

Familien aner før alle, at noget uforklarligt er på færd i den lille by, og børnene har selvfølgelig lidt på fornemmelsen, at det kunne være nogle uhyre fra himlen. De hører konstant nyheder, men der sker virkeligt ikke så meget, de ved bare, at noget er galt.

Budskabet er nok, da Mel Gibson mister sin kone ved en tragisk ulykke, så mister han troen. Han stopper med at være præst, han vil ikke tro på noget som helst. Når man mister troen, så har man det også svært i en svær situation/nød som familien havner i. Man kan selvfølgelig undre sig over, at man kan miste troen på livet osv, men det kan man, det finder man ud af, når man først har mistet en betydningsfuld person. Og det er sådan jeg har forstået filmen, og derfor finder jeg handlingen utrolig interessant og tankevækkende. I slutningen af filmen får Mel troen igen, da hans søn overlever i nød og næppe. Spørgsmålet er: Er det mirakler? Findes der tilfældigheder, eller alt det man gør, har sin bekostning? Hvad tror man på? Det er de problemstillinger filmen viser, og det gør den meget nøje.

Men jeg må sige, at jeg blev skuffet over filmen, regnede med mere tempo på, lidte mere gys, lidt mere den nervepirrende atmosfære/musik, men det kom bare ikke.

Skuespillet er til gengæld meget godt. Utroligt godt valg af M.Night. En velspillet Mel og Joaquin, og børnene gør det også rigtigt godt.

Jeg giver filmen en lille 4 stjerne, men så skal det også siges, at jeg ligeså godt kunne have givet den 3 stjerner. Men 4 bliver det til, jeg havde det faktisk svært, vidste aldrig, hvor jeg havde denne film. Men M.Night er stadig en af de bedste folk på den genre, måske også den bedste ifølge mig, men jeg havde nok lidt for store forventninger, så straffes det altså hårdt. Den følelse kender da forhåbentlig alle.