Fuser fra Fincher....

Den fraskilte Meg Altman og hendes datter Sarah flytter ind i et specielt hus med et såkaldt "panic room" - en stålomgivet boks med egen telefonlinie og overvågningsskærm. Huset indeholder alverdens tekniske installationer, og det er næsten umuligt at bryde ind. Efter at alt så tilsynladende normalt ud i Megs og Sarahs liv, får de et uvente besøg. Panic Room indeholder kæmpe pengesum, som indbrudstyve er interesseret i, og så starter dette makværk.

Hele handlingen foregår i et hus, og tempoet er minimalt, at vi ikke kan få den længere ned. Handlingen er så simpel og 100% forudsigelig og dum, at man kun kan grine over den. Når en instruktør som David Fincher har selv udtalt sig om filmen, at "Panic room" er en popkorn film som kun skal underholde, uden at den gør det, så siger det vist alt om filmen. Så er det kun en ting der undrede mig: Hvordan kan publikum falde for den slags?

Indbrudstyve bryder ind uden problemer, og de når selvfølgelige at bryde alle forbindelser til omverden, og Meg og Sarah kan intet gør, end bare at omfavne hinanden og græde hele filmen igennem. Men Sarah havde sin mobil med i rummet, og nu bliver det spændende, for hvad nu, hvis de ringer til politiet? Men hvad sker der så? Mobilen virker ikke. Det havde jeg aldrig gættet. Ja, 100% forudsigelig og dum.

Skuespillet er heller ikke noget at råbe hurra for, meget nem forestilling, uden at nogen gør det såååå elendigt, men heller ikke overbevisende.

David Fincher som ellers står bag "Seven", "The Game" og "Fight Club", har han lavet en god søndagsfilm, og det varer ikke længe, før man kan opleve den på TV2. En god film uden afbrydelser - nej, snarere en simpel film til alle.

På det tekniske område er filmen godt lavet, Fincher forstår at flytte kameraet rigtigt godt.