Dommedagsfjolleri
2.0
For at redde planeten fra total ødelæggelse af en manisk superskurk (Gary Oldman), er det nødvendigt for vor helt (Willis) at samle de fire kendte antikke elementer samt det mere ukendte "Femte Element", som imidlertid viser sig at bestå af den uskyldsrene og totale kærlighed - personificeret af fotomodellen Milla Jovovic (som instruktør Besson samtidig giftede sig med).
Filmen bærer præg af at have været stjernedyr, og den er spækket med gennemkoreograferede kampscener, og ikke mindst enormt flotte kostumer designet af den franske modemager, Jean Paul Gaultier.
Men filmen sætter sig alvorligt mellem to stole: Enten tager den ikke sin egen dommedagshistorie alvorligt nok, for dialogen tenderer visse steder nærmest det barnagtige og lagkage-komedieagtige, eller også forsøger den at bevare en form for højtidelighed, hvorved den forspilder chancen for at blive gennemført grotesk á la Tim Burtons "Mars Attacks".
Bortset fra kostumerne, musiknummeret i teatersalen, og - nå ja - Gary Oldmans endnu engang glimrende præstation som manisk skurk, så er der ikke meget at komme efter i denne overgearede historie, der endog visse steder går dybt i vandet: Hvordan kan det f.eks. være, at Jovovics superintelligente figur EFTER at have tilegnet sig hele Jordens historiske arsenal af videnskabsteori i løbet af 10-20 sekunder alligevel ikke er i stand til at tale rent men fortsat må fremstamme ordene som et grådkvalt barn(?!)
Willis skidesnakker sig som sædvanlig gennem filmen, og hans figur ligger forbløffende tæt på hans figur i "Die Hard" (eller snartsagt 90% af alle de roller, han har spillet) - bemærk forresten, at han igen optræder i undertrøje! Den nærmest konstante tilstedeværelse af den skingre Chris Tucker gør filmen endnu vanskeligere at stå igennem, specielt for dem, der forventer sig en mere "voksen" actionfilm. Jovovic overspiller voldsomt i sin besynderlige rolle "Det femte element", en rolle som Besson vist ikke har haft helt styr på(!), så i og for sig var hun væsentlig bedre i rollen som "Jeanne d'Arc" to år senere.
På total-linien kan kostumer, musik og Gary Oldman derfor ikke opveje filmens mangler i form af en uoriginal og klichéfyldt, og endog udvandet historie, utroværdige figurer, tåbelige replikker - set i forhold til ikke mindst filmens enorme produktionsbudget. Kortsagt en flot, dyr, men meget fjollet film!
Filmen bærer præg af at have været stjernedyr, og den er spækket med gennemkoreograferede kampscener, og ikke mindst enormt flotte kostumer designet af den franske modemager, Jean Paul Gaultier.
Men filmen sætter sig alvorligt mellem to stole: Enten tager den ikke sin egen dommedagshistorie alvorligt nok, for dialogen tenderer visse steder nærmest det barnagtige og lagkage-komedieagtige, eller også forsøger den at bevare en form for højtidelighed, hvorved den forspilder chancen for at blive gennemført grotesk á la Tim Burtons "Mars Attacks".
Bortset fra kostumerne, musiknummeret i teatersalen, og - nå ja - Gary Oldmans endnu engang glimrende præstation som manisk skurk, så er der ikke meget at komme efter i denne overgearede historie, der endog visse steder går dybt i vandet: Hvordan kan det f.eks. være, at Jovovics superintelligente figur EFTER at have tilegnet sig hele Jordens historiske arsenal af videnskabsteori i løbet af 10-20 sekunder alligevel ikke er i stand til at tale rent men fortsat må fremstamme ordene som et grådkvalt barn(?!)
Willis skidesnakker sig som sædvanlig gennem filmen, og hans figur ligger forbløffende tæt på hans figur i "Die Hard" (eller snartsagt 90% af alle de roller, han har spillet) - bemærk forresten, at han igen optræder i undertrøje! Den nærmest konstante tilstedeværelse af den skingre Chris Tucker gør filmen endnu vanskeligere at stå igennem, specielt for dem, der forventer sig en mere "voksen" actionfilm. Jovovic overspiller voldsomt i sin besynderlige rolle "Det femte element", en rolle som Besson vist ikke har haft helt styr på(!), så i og for sig var hun væsentlig bedre i rollen som "Jeanne d'Arc" to år senere.
På total-linien kan kostumer, musik og Gary Oldman derfor ikke opveje filmens mangler i form af en uoriginal og klichéfyldt, og endog udvandet historie, utroværdige figurer, tåbelige replikker - set i forhold til ikke mindst filmens enorme produktionsbudget. Kortsagt en flot, dyr, men meget fjollet film!
18/01-2005
