Tyndbenet Underholdning

3.0
Sej og mandhaftig kvindelig FBI-agent (Bullock) må gå undercover som deltager i skønhedskonkurrence, for at forhindre et bombeattentat.

Poppet, lettere tåbelig, meget tyndbenet og dybt forudsigelig actionkomedie, som dog indeholder enkelte morsomme indfald og gode momenter. Det er ikke nytænkning, det hele er set mange gange før (og bedre), men det er da okay underholdning i den luftige ende.

Men ellers reddes filmen hovedsageligt hjem af den underskønne Sandra Bullock, som er en charmerende skuespillerinde, der desværre ikke altid tager/får så gode roller som jeg gerne ville se hende i. Hun er måske ikke verdens største talent, men helt uden evner mener jeg heller ikke hun er.

Jeg har læst en del kritik af Michael Caine, for at medvirke i denne her, men ikke desto mindre finder jeg at han gør det ganske morsomt, selv om hans evner måske berettiger til bedre roller i bedre film end her.
Agent Catwalk