Den digitale revolution

At Danny Boyle har valgt at skyde filmen med et helt almindeligt DV-kamera, som er tilgængeligt for alle og enhver, synes jeg gør filmen til meget mere end bare den sædvanlige zombie film. Han bruger dokumentar-genren (uden at det bliver dogme, for der er masser af effekter) som Romero introducerer allerede i 1968 med Night of The Living Dead, og finder vinkler på begivenhederne som om de var optaget af en tavs iagttager. Startscenerne i London er fænomenale. Bedre end Times Square i Vanilla Sky. Derudover er hver enkelt scene meget distinkt visuelt og jeg var bagefter i stand til at gå dem igennem i hovedet fordi de stod så klart og karakteristisk. Topkarakteren til denne forfriskende britiske indsats udebliver fordi filmen til sidst løber en kende af sporet med den mandlige hovedpersons "bladerunner-nøgen-i-regn" møder Rambo. Andre små kritikpunkter kunne være en enkelt plotfejl eller to (hvorfor holder de en zombie lænket for at se hvornår han dør af sult, når alle de andre zombier er kannibaler og har masser at spise?) og så kunne pigens skuespil have været bedre. Alt i alt en meget, meget forfriskende indsats og afgjort ikke den sidste film i biografen optaget med et billigt kamera...