- Nederlag for Shyamalan -

2.0
Sikke en skuffelse....

Jeg havde sådan glædet mig til at se Shyamalan's "Signs", eftersom jeg har været vild med hans tidligere arbejde (The Sixth Sense, Unbreakable). Men sikke en fuser.

Filmen er utrolig spændingsforladt og mangler ganske enkelt den intensitet, som Shyamalan førhen har vist. Historien er da en skræmmende tanke, men ikke desto mindre genbrug, og den er simpelthen for urealistisk og langt væk for mig, hvilket får indlevelsen til at forsvinde.

Med "Signs" har Shyamalan smidt sin stilsikkerhed væk, og hans forsøg på at søge nye jagtmarker er desværre mislykket. Personligt kan jeg ikke finde svar på, hvorfor den indisk-fødte instruktør har vovet sig væk fra sin stil i det hele taget. Den mere mystiske uhygge, som lader tingene være op til publikummet, var en fremragende force for Shyamalan, der uden tvivl ikke kan være løbet tør for ideer - den pose må han hellere hive noget op fra.....

For det er bare ærgerligt at en så potentiel instruktør skal floppe allerede nu. Jeg er da også fuldt overbevist om, at han nok skal rede den i land. Den scenografiske og tekniske side af "Signs" er glimrende, og den kan ingen tage fra ham.

Men det retter desværre ikke op på den stil-usikkerhed, som "Signs" bærer tykt præg af. Jeg vil ikke sige mine to stjerner bærer præg af høje forventninger - de var bare anderledes.....
Signs