Visuel orgasme

5.0
Ridley Scotts storslåede fremtidsvision er en fryd for øjet. Et overdådigt visuelt univers, hvor farver, flyvende talerkner og kæmpe forretningsbygninger (virkelig produkt-placering) gør det ud for Los Angeles 2019.

Historien - ja, der er faktisk sådan en - viser, hvordan de såkaldte replikanter sætter grå hår i hovedet på menneskene. Blade Runneren Harrison Ford skal afsløre dem, men forelsker sig uheldigvis i en af dem - og hvad er han egentlig selv ?

Skuespillet er glimrende. Harrison Ford er perfekt i denne slags roller, Rutger Hauer, der viser sig at være den mest menneskelige af dem alle god, Sean Young med dukkeansigtet og dådyrøjnene er glimrende som Fords "love interest", en blanding af nazi-soldat og den rene dåre - og Daryl Hannah har en tidlig rolle som replikant. "Sebastians" hjemmelavede venner er et kunststkke i sig selv.

"Blade Runner" sender hilsener til adskillige klassikere fra Langs "Metropolis" over Film-noir genren til Hitchcock. Derudover findes den i mange versioner, mest kendt er selvfølgelig den originale og Scotts "directors cut". Hvilken man foretrækker er en smagssag, men generelt er jeg ikke så glad for disse ny-versioner.

Et mesterværk ? - måske ikke utvetydigt, men hovedværk i sci-fi genren og spællevende kult-klassiker ja.
Blade Runner: The Final Cut