Kæmpe-edderkopperne kommer...!
3.0
Veloplagt moderne monster b-film om hvorledes de små lådne væsner kommer i kontakt med en balje kemisk affald, hvilket bevirker at de førnævnte spindere vokser til giantiske proportioner.
Efter en blød opbygning af den første halvdel, hvor vi får de forskellige personer præstenteret og dermed også deres problemer i hverdagen.
Vi har den tilbagevendende søn ( David Arquette ), den barske sherifmor ( Kari Wuhrer ) og hendes to afkom, den impulsive datter ( Scarlett Johansson )
og den nørdede mindste ( Scott Terra ). Således finder vi også et par komiske bipersoner i form af vicesheriffen Pete ( Rick Overton ) og den paranoide
radiovært ( Doug E. Doug ). I den anden fase af filmen bliver tempoet skruet gevaldigt op, og filmen bliver en regulær tju-bang-actionproduktion. Og dette
medfører desværre at filmen hurtigt bliver en ensformeligt affære. Der skydes til højre og venstre, da kæmpe-edderkopperne gør deres enestående entre.
De computerskabte edderkopper er udemærkede medspillere, og til tider ganske morsomme i form af deres mani med at kaste sig hovedkulds ind i
butiksvinduer og desvidere. Men denne tegnefilmsvold er gennemkørende igennem hele produktionen. Se således også scenen hvor vicesherifens huskat
begiver sig i en intens slåskamp inden i væggens indre.
Skuespilsmæssigt har vi ingen Oscar-kandidater. David Arquette, som åbenbart skal sælge filmen, spiller endnu engang en vil-være-sej-men-er-alligevel-blød-type,
som man har set hans kunnen i så mange gange før. Kari Wuhrers rolle er lidt for utroværdig, og klichépræget kan man kun kalde Scott Terras og Scarlett Johanssons roller.
Den småstupide vicesherif er også lige i overkanten. Det er dog herligt at se den karismatiske Tom Noonan i en ukrediteret rolle som edderkoppe-entusiasten Joshua Taft.
Den new zealandske instruktør, Ellory Elkayem formåer dog at skabe en udemærket underholdende film, der bestemt ikke skal tages for seriøst. Opfindsomheden mangler desværre lidt til tider, således at det færdige værk minder meget om noget man har set før. Kæmpe-edderkopperne fra tidligere science fiction-katastrofe film fra 50- og 60-erne, tilsat en andelse voldsomhed fra 80'erne. Jeg tænker her også på den hæsblæsende motorcross-jagt fra spinderne, der virker meget som et 80'er-element på mig.
Men ikke destro mindre underholder det. Selvom der nu er langt op til mesteren
fra New Zealand - naturligvis Peter Jackson. Endeligt er det også bemærkelsesværdigt at filmen er produceret af actionmakkerparret, Dean Devlin og Roland Emmerich.
Vil muligvis stå fint sammen med Steve Miners morsomme sort humoristiske "Lake Placid" fra 1999. Og måske fuldende maratonen med supplement af Paul Verhovens fremragende futuriske samfundssatire "Starship Troopers".
Efter en blød opbygning af den første halvdel, hvor vi får de forskellige personer præstenteret og dermed også deres problemer i hverdagen.
Vi har den tilbagevendende søn ( David Arquette ), den barske sherifmor ( Kari Wuhrer ) og hendes to afkom, den impulsive datter ( Scarlett Johansson )
og den nørdede mindste ( Scott Terra ). Således finder vi også et par komiske bipersoner i form af vicesheriffen Pete ( Rick Overton ) og den paranoide
radiovært ( Doug E. Doug ). I den anden fase af filmen bliver tempoet skruet gevaldigt op, og filmen bliver en regulær tju-bang-actionproduktion. Og dette
medfører desværre at filmen hurtigt bliver en ensformeligt affære. Der skydes til højre og venstre, da kæmpe-edderkopperne gør deres enestående entre.
De computerskabte edderkopper er udemærkede medspillere, og til tider ganske morsomme i form af deres mani med at kaste sig hovedkulds ind i
butiksvinduer og desvidere. Men denne tegnefilmsvold er gennemkørende igennem hele produktionen. Se således også scenen hvor vicesherifens huskat
begiver sig i en intens slåskamp inden i væggens indre.
Skuespilsmæssigt har vi ingen Oscar-kandidater. David Arquette, som åbenbart skal sælge filmen, spiller endnu engang en vil-være-sej-men-er-alligevel-blød-type,
som man har set hans kunnen i så mange gange før. Kari Wuhrers rolle er lidt for utroværdig, og klichépræget kan man kun kalde Scott Terras og Scarlett Johanssons roller.
Den småstupide vicesherif er også lige i overkanten. Det er dog herligt at se den karismatiske Tom Noonan i en ukrediteret rolle som edderkoppe-entusiasten Joshua Taft.
Den new zealandske instruktør, Ellory Elkayem formåer dog at skabe en udemærket underholdende film, der bestemt ikke skal tages for seriøst. Opfindsomheden mangler desværre lidt til tider, således at det færdige værk minder meget om noget man har set før. Kæmpe-edderkopperne fra tidligere science fiction-katastrofe film fra 50- og 60-erne, tilsat en andelse voldsomhed fra 80'erne. Jeg tænker her også på den hæsblæsende motorcross-jagt fra spinderne, der virker meget som et 80'er-element på mig.
Men ikke destro mindre underholder det. Selvom der nu er langt op til mesteren
fra New Zealand - naturligvis Peter Jackson. Endeligt er det også bemærkelsesværdigt at filmen er produceret af actionmakkerparret, Dean Devlin og Roland Emmerich.
Vil muligvis stå fint sammen med Steve Miners morsomme sort humoristiske "Lake Placid" fra 1999. Og måske fuldende maratonen med supplement af Paul Verhovens fremragende futuriske samfundssatire "Starship Troopers".
12/03-2003
