Underholdende Nonsens

4.0
Captain Picard (Stewart) og besætningen på Enterprise-E, ankommer til en grøn og fredelig planet, hvor der bor en lille gruppe indbyggere som tilsyneladende aldrig ældes. Men noget er galt, nogen prøver at få fjernet disse indbyggere, for selv at få adgang til denne ungdomskilde.

Historiens morale må være spørgsmålet om det er i orden, at flytte en lille gruppe mennesker, selv om man ved de så vil gå til grunde, hvis det kan hjælpe millioner af andre.

Filmen har selvfølgelig den politisk mest korrekte holdning, men det gør nu hverken fra eller til, for man opfatter egentlig ikke dette sci-fic nonsens som værende særligt alvorligt. Det er mere lødig underholdning og solid action i små doser (Star Trek har jo aldrig været en actionserie), som er ganske godt lavet.

Effekterne er for første gang i denne filmserie 100% computerskabte.

Vil sandsynligvis kun appellere til fans. Efterfølges af “Star Trek: Nemesis”.
Star Trek: Insurrection