Den berømte replik
3.0
TV-stationen 3+ har sendt dette retssalsdrama ikke færre end 4 gange indenfor et års tid, men kanalen er langtfra den eneste, der har vist filmen adskillige gange.
Filmen er dræbende lang (Men dét er de fleste af Hollywoods retssalsdramaer jo som bekendt), og originaltitlen ("A Few Good Men") afslører, at der tale om en meget amerikansk og moralsk film. Alligevel skiller den sig ud fra mængden på ét bestemt punkt: I slutningen af filmen falder de meget berømte og allerede filmhistoriske replikker:
Cruise: "I want the truth!"
Nicholson: "You can't HANDLE the truth!"
- En dialog som i eftertiden er blevet karikeret og satiriseret til hudløshed.
Tom Cruise spiller (som han er set omtrent 100 gange tidligere) en ung, renskuret, retskaffen og næsten manisk stræbsom advokat. Hans figur er som sædvanlig meget intenst spillet, omend den er helt usandsynlig.
Cruise sekunderes af Demi Moore, hvis spændvidde som skuespiller er til at overse. I denne film er hun dog tilstrækkelig anonym til, at hun ikke belaster filmen.
Endelig er Jack Nicholson blevet tildelt rollen som fuldblods macho-oberst af den meget gamle skole. Det er selvsagt meget underholdende, og Nicholsons replikker er mere eller mindre også dét, der gør filmen til at holde ud at stå igennem - ikke at handlingen er specielt vanskelig at følge med i, men der ER tale om endnu ét af de utallige retssals-dramaer, som er så elsket en disciplin i Hollywood, men som for mange andre let kan virke både langhalm-tærskende og aldeles uvedkommende. Man skal holde meget af genren for at nyde de 139 minutter mere end én gang. Undertegnede har selv set den 3 gange, og det har han så sandelig fortrudt(!)
Nicholsons figur er på én gang filmens eneste underholdende moment OG årsagen til, at filmen bliver totalt utroværdig: For hvis ikke Nicholsons oberst var blevet så ophidset over Cruises retssals-forhør til sidst, som får ham til at afsløre sin skyld med brask og bram, ja så var hele sagens løsning faldet til jorden. Det er helt ude i hampen, at nogen højtstående officer ville opføre sig på dén måde.
Filmen er dræbende lang (Men dét er de fleste af Hollywoods retssalsdramaer jo som bekendt), og originaltitlen ("A Few Good Men") afslører, at der tale om en meget amerikansk og moralsk film. Alligevel skiller den sig ud fra mængden på ét bestemt punkt: I slutningen af filmen falder de meget berømte og allerede filmhistoriske replikker:
Cruise: "I want the truth!"
Nicholson: "You can't HANDLE the truth!"
- En dialog som i eftertiden er blevet karikeret og satiriseret til hudløshed.
Tom Cruise spiller (som han er set omtrent 100 gange tidligere) en ung, renskuret, retskaffen og næsten manisk stræbsom advokat. Hans figur er som sædvanlig meget intenst spillet, omend den er helt usandsynlig.
Cruise sekunderes af Demi Moore, hvis spændvidde som skuespiller er til at overse. I denne film er hun dog tilstrækkelig anonym til, at hun ikke belaster filmen.
Endelig er Jack Nicholson blevet tildelt rollen som fuldblods macho-oberst af den meget gamle skole. Det er selvsagt meget underholdende, og Nicholsons replikker er mere eller mindre også dét, der gør filmen til at holde ud at stå igennem - ikke at handlingen er specielt vanskelig at følge med i, men der ER tale om endnu ét af de utallige retssals-dramaer, som er så elsket en disciplin i Hollywood, men som for mange andre let kan virke både langhalm-tærskende og aldeles uvedkommende. Man skal holde meget af genren for at nyde de 139 minutter mere end én gang. Undertegnede har selv set den 3 gange, og det har han så sandelig fortrudt(!)
Nicholsons figur er på én gang filmens eneste underholdende moment OG årsagen til, at filmen bliver totalt utroværdig: For hvis ikke Nicholsons oberst var blevet så ophidset over Cruises retssals-forhør til sidst, som får ham til at afsløre sin skyld med brask og bram, ja så var hele sagens løsning faldet til jorden. Det er helt ude i hampen, at nogen højtstående officer ville opføre sig på dén måde.
18/01-2005