Guldmedaljen...
6.0
Året 1994 blev året, hvor en af 90'erne mest interssante instruktører, udformede spillefilmsdebuten med et lille independent-projekt, navngivet "Clerks".
Filmen kredser sig om de almindelige ting i hverdagen. De små konflikter og lille forunderlige situationer. Filmen åbnes med en sovende Dante ( Brian O´Halloran ), der bliver vækket og dernæst overtalt til at møde på arbejde, til trods for at han har en vigtig hockeykamp senere den dag.
Den lidt smånaive Dante halter sig derfor hen til en lille ussel døgnkiosk, hvor dagens strabasser hermed kan starte. Og knapt nok er hans daglige mønster begyndt, før han får på nakken af en samling kunder, der anført af en tyggegummisælgende manipulator, overlosser stakkels Dante med adskillige cigaretter. Heldigvis dukker den temperamentsfulde kæreste ( Marilyn Ghigliotti ) op og redder ham fra yderlig ydmygelse.
Trods den flammende redningsaktion ( ved hjælp af en skumsprøjter ), er kæresten ikke tilfreds med Dantes livsstil. Hun mener at han spilder sit liv på dette trivelle job, og forsøger ivrigt på at overtale denne til at starte i skole igen, således han kan få sig et ordentligt arbejde. Dante er dog ikke klar til sådan en forandring som kæresten kræver af ham, så det udmunder i et mindre skænderi. Den iltre kæreste forlader området, men for Dante er dagen slet ikke slut endnu.
Senere må han tage en skideballe for den dvaske Randal ( Jeff Anderson ), der bestyrer videoudlejningsbutikken på hjørnet. Randal gengælder dog senere tjenesten ved at sælge tobak til en mindreårig. Og sådan fortsætter det for den uheldige Dante.
Filmen byder siden hen på et utal af fornøjelige personligheder. Foruden de allerede nævnte, har vi naturligvis de to pushere, Jay og Silent Bob ( Jason Mewes og Kevin Smith ), hvis popularitet har været så voldsomt, at de nu har fået deres egen film - "Jay And Silent Bob Strike Back". Disse to herlige skikkelse træffes også igennem alle øvrige Kevin Smith-film. Af andre huskværdige karakterer er der naturligvis "William - The Idiot Manchild", spillet af Kevin Smiths faste medproducent, Scott Mosier ( der også kan ses i flere cameoer i andre Kevin Smith-film ), den russiske forsanger Olaf Oleeson ( John Henry Westhead ) og så videre med andre små mærkværdige individer.
Som Rasmus forinden har nævnt, så er filmens helt store styrke, det uhyre velskrevne manuskript, der virkelig bugner af vidunderligt morsomt, nørdet og til tider plat komik. De mange diskussioner mellem Dante og Randal rammer altid lige i plet. Et godt eksempel er samtalen om hvorvidt destruktionen af Dødsstjernen i "Return Of The Jedi" er retfærdig for de mange håndværkere, der, af nødvendige årsager, blev ansat af Impireret for til færdiggøre det førnævnte "instrument of destruction". Desuden er det bemærkelsesværdigt at filmen er indspillet i sort/hvid. Dette tror jeg at der er brugt som et virkemiddel for at vise hvor trist og ensformeligt hverdagen er, især for Dantes øjne. Og det bliver bestemt ikke bedre af Dante egentlig skulle have haft fri den pågældende dag, som filmen portrætterer.
Kevin Smith fulgte succesen op med den nørdede, men underholdende "Mallrats", hvor vi bl.a. første gang får mulighed for at nyde Jason Lees vidunderlige kvaliteter som morsom sidekick. Rollen som den vittige anden skulle han senere gentage i "Chasing Amy", hvor han spiller tegneseriekunsteren Holden McNeill ( Ben Affleck )´s rentegner, Banky Edwards. Jason Lee optrådte desuden som dæmonen Azreal i Kevin Smiths stjernebesatte, vidunderværk "Dogma" fra 1999.
Og for igen at referere til Rasmus, så er Kevin Smith ret overset i lille Danmark - muligvis på grund af den noget amerikaniseret, men også voldsomme og kontante stil der ligger for dagen i hans værker. Men alligevel når en så talentløs komiker som Rob Schneider kan få flere film på hylderne hos udleveren end Kevin Smith, så vil jeg alligevel vove at påstå at der er noget galt. Hvis man aldrig har stiftet bekendsskab med Kevin Smith før, så der er kun ét at gøre. Jag dit korpus hen i den lokale videobiks og opstøv samtlige Kevin Smith-produktioner. Det kan jeg på det varmeste anbefale. Er man derimod kendt med instruktøren, så bør man muligvis checke Bryan Johnson ( også en i Kevin Smiths omgangskreds )'s grumme historie "Vulgar", der bestemt ikke kan lokke med mange grin, men derimod med et par glimt af bl.a. Kevin Smith og Jason Mewes, desuden er det Brian "Dante Hicks" O'Halloran, der har æren af hovedrollen.
Filmen kredser sig om de almindelige ting i hverdagen. De små konflikter og lille forunderlige situationer. Filmen åbnes med en sovende Dante ( Brian O´Halloran ), der bliver vækket og dernæst overtalt til at møde på arbejde, til trods for at han har en vigtig hockeykamp senere den dag.
Den lidt smånaive Dante halter sig derfor hen til en lille ussel døgnkiosk, hvor dagens strabasser hermed kan starte. Og knapt nok er hans daglige mønster begyndt, før han får på nakken af en samling kunder, der anført af en tyggegummisælgende manipulator, overlosser stakkels Dante med adskillige cigaretter. Heldigvis dukker den temperamentsfulde kæreste ( Marilyn Ghigliotti ) op og redder ham fra yderlig ydmygelse.
Trods den flammende redningsaktion ( ved hjælp af en skumsprøjter ), er kæresten ikke tilfreds med Dantes livsstil. Hun mener at han spilder sit liv på dette trivelle job, og forsøger ivrigt på at overtale denne til at starte i skole igen, således han kan få sig et ordentligt arbejde. Dante er dog ikke klar til sådan en forandring som kæresten kræver af ham, så det udmunder i et mindre skænderi. Den iltre kæreste forlader området, men for Dante er dagen slet ikke slut endnu.
Senere må han tage en skideballe for den dvaske Randal ( Jeff Anderson ), der bestyrer videoudlejningsbutikken på hjørnet. Randal gengælder dog senere tjenesten ved at sælge tobak til en mindreårig. Og sådan fortsætter det for den uheldige Dante.
Filmen byder siden hen på et utal af fornøjelige personligheder. Foruden de allerede nævnte, har vi naturligvis de to pushere, Jay og Silent Bob ( Jason Mewes og Kevin Smith ), hvis popularitet har været så voldsomt, at de nu har fået deres egen film - "Jay And Silent Bob Strike Back". Disse to herlige skikkelse træffes også igennem alle øvrige Kevin Smith-film. Af andre huskværdige karakterer er der naturligvis "William - The Idiot Manchild", spillet af Kevin Smiths faste medproducent, Scott Mosier ( der også kan ses i flere cameoer i andre Kevin Smith-film ), den russiske forsanger Olaf Oleeson ( John Henry Westhead ) og så videre med andre små mærkværdige individer.
Som Rasmus forinden har nævnt, så er filmens helt store styrke, det uhyre velskrevne manuskript, der virkelig bugner af vidunderligt morsomt, nørdet og til tider plat komik. De mange diskussioner mellem Dante og Randal rammer altid lige i plet. Et godt eksempel er samtalen om hvorvidt destruktionen af Dødsstjernen i "Return Of The Jedi" er retfærdig for de mange håndværkere, der, af nødvendige årsager, blev ansat af Impireret for til færdiggøre det førnævnte "instrument of destruction". Desuden er det bemærkelsesværdigt at filmen er indspillet i sort/hvid. Dette tror jeg at der er brugt som et virkemiddel for at vise hvor trist og ensformeligt hverdagen er, især for Dantes øjne. Og det bliver bestemt ikke bedre af Dante egentlig skulle have haft fri den pågældende dag, som filmen portrætterer.
Kevin Smith fulgte succesen op med den nørdede, men underholdende "Mallrats", hvor vi bl.a. første gang får mulighed for at nyde Jason Lees vidunderlige kvaliteter som morsom sidekick. Rollen som den vittige anden skulle han senere gentage i "Chasing Amy", hvor han spiller tegneseriekunsteren Holden McNeill ( Ben Affleck )´s rentegner, Banky Edwards. Jason Lee optrådte desuden som dæmonen Azreal i Kevin Smiths stjernebesatte, vidunderværk "Dogma" fra 1999.
Og for igen at referere til Rasmus, så er Kevin Smith ret overset i lille Danmark - muligvis på grund af den noget amerikaniseret, men også voldsomme og kontante stil der ligger for dagen i hans værker. Men alligevel når en så talentløs komiker som Rob Schneider kan få flere film på hylderne hos udleveren end Kevin Smith, så vil jeg alligevel vove at påstå at der er noget galt. Hvis man aldrig har stiftet bekendsskab med Kevin Smith før, så der er kun ét at gøre. Jag dit korpus hen i den lokale videobiks og opstøv samtlige Kevin Smith-produktioner. Det kan jeg på det varmeste anbefale. Er man derimod kendt med instruktøren, så bør man muligvis checke Bryan Johnson ( også en i Kevin Smiths omgangskreds )'s grumme historie "Vulgar", der bestemt ikke kan lokke med mange grin, men derimod med et par glimt af bl.a. Kevin Smith og Jason Mewes, desuden er det Brian "Dante Hicks" O'Halloran, der har æren af hovedrollen.
23/03-2003
