Tynd Kaffe
2.0
Borgerlig forstandskvinde (Lane), indleder et forhold til en yngre mand (Martinez), men hendes egen mand (Gere) har mistanke og det ender grueligt galt.
En film om utroskab og så skal vi ellers igennem alle de sædvanlige ting med dårlig samvittighed, bedrag, sex og løgne og alt det vi kender.
En lang og indholdsløs ørkenvandring af ligegyldigheder, hvor der først i sidste halvdel af spilletiden kommer lidt af interesse og som derfor først der bliver en smule vedkommende, og kun derfor sniger filmen sig lige op på de to stjerner.
Det har været fremme, at Gere ikke passer til rollen, fordi hvem ville være han utro. Det vil jeg tilbagevise som noget pjat, selvfølgelig kan en kvinde være Gere utro, og jeg vil sige at han spiller rollen over evne, han gør det faktisk ganske udemærket som den forsmåede husbond, han er overbevisende. Lane som den utro ægteviv gør også en god figur, hun er troværdig og man kunne tro hun fandtes, mens Martinez kæmper med en meget klichefyldt rolle, som den typiske sydlandsk udseende elsker med fransk accept og en lidt påfaldende lettere alternativ tilværelse, og en lejlighed som ikke ligner et hjem, men et overdimensioneret studerekammer indrettet kun til filmen.
Men godt skuespil og visse realistiske elementer til trods, så kedede den ofte kalkulerende film mig bravt, og især i første halvdel, hvor jeg var fristet til droppe den, noget der ikke ofte sker.
Filmen er en remake af den franske 1969 thrillerdrama “La Femme Infidèle”, hvis nogen ellers kender den.
En film om utroskab og så skal vi ellers igennem alle de sædvanlige ting med dårlig samvittighed, bedrag, sex og løgne og alt det vi kender.
En lang og indholdsløs ørkenvandring af ligegyldigheder, hvor der først i sidste halvdel af spilletiden kommer lidt af interesse og som derfor først der bliver en smule vedkommende, og kun derfor sniger filmen sig lige op på de to stjerner.
Det har været fremme, at Gere ikke passer til rollen, fordi hvem ville være han utro. Det vil jeg tilbagevise som noget pjat, selvfølgelig kan en kvinde være Gere utro, og jeg vil sige at han spiller rollen over evne, han gør det faktisk ganske udemærket som den forsmåede husbond, han er overbevisende. Lane som den utro ægteviv gør også en god figur, hun er troværdig og man kunne tro hun fandtes, mens Martinez kæmper med en meget klichefyldt rolle, som den typiske sydlandsk udseende elsker med fransk accept og en lidt påfaldende lettere alternativ tilværelse, og en lejlighed som ikke ligner et hjem, men et overdimensioneret studerekammer indrettet kun til filmen.
Men godt skuespil og visse realistiske elementer til trods, så kedede den ofte kalkulerende film mig bravt, og især i første halvdel, hvor jeg var fristet til droppe den, noget der ikke ofte sker.
Filmen er en remake af den franske 1969 thrillerdrama “La Femme Infidèle”, hvis nogen ellers kender den.
23/03-2003
