Genial, også 3. gang!

6.0
Denne film er genial!
Jeg har set den for 3. gang i dag og jeg fanger stadig flere geniale detaljer.
Jeg fik lejlighed til at stille Fly et par spørgsmål, og der er sikkert et par derude der har de samme spørgsmål.
Så her er svarene:

Spørgsmål:
Familien er samlet i Vestre Kapel og Anne-Lise siger, henvendt til Ulrik, "Jeg har aftalt med Christoffer at han giver beskeden videre til medarbejderne". Ummildbart efter ser man Christoffers ansigt og for mig at se havde Anne-Lise ikke aftalt det med ham, men hun manipulerer endnu engang med ham. Er det sandt at de ikke havde aftalt det ?

Svar:
Oprindeligt var scenen, hvor Christoffer og Anne-Lise snakker, betydeligt længere. Der aftaler de faktisk at Christoffer skal give beskeden videre. Det er klippet væk og vi har bevidst forsøgt at skabe tvivl der, om hvorvidt det er aftalt eller kommer som en overraskelse for Christoffer.


Spørgsmål:
Til sidst i filmen vælger Christoffer ikke at gå til forestillingen. Hvorfor har du valgt at han ikke skal gøre det?

Svar:
De har ikke set hinanden i lang tid (2 år) og Christoffer har i den tid arbejdet intenst med virksomheden. Det er ligesom han har 2 skuffer. I den ene skuffe er pligt og ansvar i forhold til familien og virksomheden. Den skuffe har han brugt i de 2 år. Han har også en anden skuffe hvor han har kærligheden til Maria. Den skuffe har været lukket siden hun rejste hjem fra Frankrig. Han ved at hvis han åbner den skuffe, bare en lille smule, så vælter det hele ud. Det ville resultere i at alt omkring virksomheden ville gå tabt. Derfor vælger han ikke at "åbne skuffen"


Spørgsmål:
Hvor lang tid har det taget at lave Bænken og Arven?

Svar:
Bænken tog ca. 1 år at skrive og 3/4 del år at optage. Arven blev også optaget på 3/4 år men jeg brugte ca. 2 år på at skrive den.


Spørgsmål:
Hvordan blev skuespillerne valgt?

Svar:
Jeg vælger altid mine skuespillere tidligt i processen. Lang tid før optagelserne.
Oprindeligt havde jeg valgt Lie Kaas som Christoffer, men eftersom det træk ud blev han nød til at optage "De Grønne Slagtere" i stedet for Arven. Så ca. 6 uger før optagelserne startede valgte jeg Ulrich Thomsen til rollen som Christoffer.


Spørgsmål:
Hvorfor Jesper Christensen, som du jo brugte i Bænken som den alkoholiserede Kaj?

Svar:
Jesper Christensen er blevet en god ven af mig, og derfor faldt det naturligt at bruge ham i Arven (som bankdirektør).
Det har dog resulteret i at jeg flere gange er blevet stillet et spørgsmål om jeg støtter det Anders Fogh har sagt med "Fra Bistandskliend til Bankdirektør". Jeg må indrømme at jeg ikke har hørt Fogh sige det, så der er ingen sammenhæng der.


Det var vist alt. Vi sir' tak til Per Fly! :-)

Med venlig hilsen
Simon Hoff Kunze
Arven