Møl i hjertet

Der er øjeblikke er høj kvalitet i "The Mothman" - desværre er der også en del ringe.

Eftersigende bygget på en ægte historie - hvilket man jo kan tro på eller lade være - fortælles en okkult historie, der på flere måder minder om M.Night Shyamalans "Signs". Det er i høj grad et spørgsmål om tro der her serveres.

Vælger man at tro på at der er tale om en sand historie, har filmen en række svagheder, der ikke er til at komme udenom. Det har den såvidt også, hvis vi taler fiktion, men her er der efter min mening bedre grundlag, for en symbolsk historie. Men folk med okkult interesse vil nok foretække første version - Det gør jeg så ikke.

Historiens mening må være at vi alle har denne "mølmand" inden i os, og at det er spørgsmål om at kunne styre den eller ej.
Gere mister sin smukke kone (Debra Messing) og ingen kan være i tvivl om at der er tale om kærlighed, hvilket den ellers så ofte følelseshæmmede Gere formår at fremvise.

Hvis filmen er "ægte" er den ikke særlig interessant, da den vil udelukke de naturlige fiktionsprægede tolkninger, som en film som denne ville have godt af. Langt mere interessant er det jo at tolke de forskellige oplysninger og symboler som en kærlighedshistorie på et andet plan end den helt åbenlyse, som da Gere vælger at lade telefonen (fra konen?) ringe.

Filmen er ikke meget handling og substans, men ren stemning. Og den mørke og ofte virtuost udførte billedside giver masser af små forskrækkelser. Slutningen er en skuffelse - også selvom den viser at også betjentens (der har større betydning end hvad man ellers tror) drøm går i opfyldelse. Langt bedre havde det fungeret at lade filmen slutte, da Gere opdager sandheden på broen. Istedet får vi en ikke helt vellykket katastrofefilm-sekvens, der mildest talt ikke passer til resten af filmen.

Men "The Mothman" er ikke destro mindre en god film, der dog ikke indløser sit åbenlyse potentiale for "greatness"