Registrar of births and deaths
3.0
Film nummer 54, blev også Hitchcocks sidste. Ikke en af dem vi vil huske blandt hans bedste, men ikke destro mindre en film, der underholder, og ville pynte på de fleste instruktørers meritliste.
"Mediet" Blanche bliver ansat at finde en rig arving, men det bliver mildest talt ikke så let som det kunne lyde.
Balnche og hendes kæreste Georges søgen, og manden de søger og hans venindes svindel er de to sideløbende historier, der skal krydses sammen til en - og faktisk er tæt på at blive det, da George er ved at køre veninden ned.
Hitchcock der i 40erne og især 50erne var langt forud for sin tid, filmer stadig som han gjorde i 50erne. Sikkert p.g.a. et svigtende helbred, hvilket ofte fik ham til at vælge den lette løsning i karrierens efterår.
Af sine senere film var det kun "Frenzy", der bærer hans mestertouch, og en fornyelse hos Hitch. Troen mod hans dogmer, er dog også med til at man kan kende mesteren.
Et par scener viser hans kvalitet. Især en kirkegårds-scene, hvor Hitchcock fra fugleperspektiv viser en forfølgelse. Som i en labyrint eller skakspil flytter personerne sig. Også den altid nævnte bilulykke er godt filmet, selvom Blanches tosserie er irriterende.
Skuespillerne er ikke længere stjerner, men Bruce Dern, der fik rollen som George, efter at Hitchcock droppede Al Pacino, er meget morsom - en slags menneskelig Fedtmule.
Ernest Lehman, der skrev "North By Northwest" har lavet et manuskript med mange sjove seksuelle undertoner, men ikke et væsenligt Hitchcock-script, og ellers tynder det ud bl.a. Hitch faste medarbejdere. Designeren Edith Head er dog tilbage, men der er ikke akkurat nogen Grace Kelly, hun kan vise sine evner på.
Filmen slutter med at Blanche blinker ind i kameraet, klippende til en diamant. Længe overvejede Hitchcock selv at træde ind i billedet og blinke til sit trofaste publikum. Havde man vidst det var hans sidste film ville det have være fantastisk. Istedet er hans cameo i siluet bag et skilt med teksten "Registrar of births and deaths" - en morbid selvironisk joke.
Hitchcock forsøgte til det sidste at lave film, men kort før sin død erkendte han nederlaget og droppede den planlagte film "The short night" Han døde 1980, 80 år gammel, efter nogle tragiske år præget af sygdom, ensomhed og stor sorg. Som ung var han fascineret af Poes skæbne. Han kunne næppe vide at hans ville være ligeså slem. Det er ikke opmuntrende at læse biografier om ham. Som hans biograf Donald Spoto skriver "Der var bare mørke, mørke. Når han ville lyset"
Hitchcock bragte os film, der aldrig vil blive glemt og forbliver til den dag idag den største filminstruktør, ja den største kunstner nogensinde.
"Mediet" Blanche bliver ansat at finde en rig arving, men det bliver mildest talt ikke så let som det kunne lyde.
Balnche og hendes kæreste Georges søgen, og manden de søger og hans venindes svindel er de to sideløbende historier, der skal krydses sammen til en - og faktisk er tæt på at blive det, da George er ved at køre veninden ned.
Hitchcock der i 40erne og især 50erne var langt forud for sin tid, filmer stadig som han gjorde i 50erne. Sikkert p.g.a. et svigtende helbred, hvilket ofte fik ham til at vælge den lette løsning i karrierens efterår.
Af sine senere film var det kun "Frenzy", der bærer hans mestertouch, og en fornyelse hos Hitch. Troen mod hans dogmer, er dog også med til at man kan kende mesteren.
Et par scener viser hans kvalitet. Især en kirkegårds-scene, hvor Hitchcock fra fugleperspektiv viser en forfølgelse. Som i en labyrint eller skakspil flytter personerne sig. Også den altid nævnte bilulykke er godt filmet, selvom Blanches tosserie er irriterende.
Skuespillerne er ikke længere stjerner, men Bruce Dern, der fik rollen som George, efter at Hitchcock droppede Al Pacino, er meget morsom - en slags menneskelig Fedtmule.
Ernest Lehman, der skrev "North By Northwest" har lavet et manuskript med mange sjove seksuelle undertoner, men ikke et væsenligt Hitchcock-script, og ellers tynder det ud bl.a. Hitch faste medarbejdere. Designeren Edith Head er dog tilbage, men der er ikke akkurat nogen Grace Kelly, hun kan vise sine evner på.
Filmen slutter med at Blanche blinker ind i kameraet, klippende til en diamant. Længe overvejede Hitchcock selv at træde ind i billedet og blinke til sit trofaste publikum. Havde man vidst det var hans sidste film ville det have være fantastisk. Istedet er hans cameo i siluet bag et skilt med teksten "Registrar of births and deaths" - en morbid selvironisk joke.
Hitchcock forsøgte til det sidste at lave film, men kort før sin død erkendte han nederlaget og droppede den planlagte film "The short night" Han døde 1980, 80 år gammel, efter nogle tragiske år præget af sygdom, ensomhed og stor sorg. Som ung var han fascineret af Poes skæbne. Han kunne næppe vide at hans ville være ligeså slem. Det er ikke opmuntrende at læse biografier om ham. Som hans biograf Donald Spoto skriver "Der var bare mørke, mørke. Når han ville lyset"
Hitchcock bragte os film, der aldrig vil blive glemt og forbliver til den dag idag den største filminstruktør, ja den største kunstner nogensinde.
29/03-2003
