Meget vellykket...
5.0
Den blev kaldt for bogen, der ikke kunne filmatiseres, men grundet dens kæmpesucces, så skulle Hollywood naturligvis gøre forsøget, og resultatet er, imponerende nok, utroligt positivt.
Bret Easton Ellis´skæmmende beretning om yuppie-psykopaten, Patrick Bateman, er alt andet end en rosenrød historie, og bogens flittigt brug af udpenslende detaljer har forrykket mange sindelag.
Naturligvis er Mary Harrons overføresel sparsom på den grafiske vold, der bliver beskrevet i romanen. Adskillige af situationerne ville sikkert også virke absurdt på den store skærm og muligvis umulige at efterligne på en realistisk måde på film-mediet. I stedet er der lagt en del vægt på den glathed, Patrick Bateman er i besiddelse af, og hvor kynismen stortrives.
Vi følger Pat Bateman ( Christian Bale ) i dagligdagen, hvor hans psykopatiske tendenser får frit løb. Han er besat om tanken om at være "number one" i det store hieraki, der præger det ungdommelige forretningsmiljø i New York. Han har ingen respekt for hverken kæresten, kollegaerne, modellerne eller endda hans egen sekretær, som han dog skåner i en meget personlig scene. Den eneste der kan forpure hans indsnævede hverdag, er privatdetektiven, Donald Kimball ( Willem Dafoe ), der kan bringe sved på panden hos den, ellers så coole, Bateman.
Ligesom bogen, skildes yuppie/overklasse-miljøet som værende en overfladerisk facade, hvor alle tror at de kender alle, men i virkeligheden trives de i deres egen egoisme og ensomhed. Gennemgående i filmen slynges der mange navne ud, hvor personerne forveksles om og om igen. Da Bateman, fortvivlet, tilstår hans nederdrægtige gerninger overfor hans egen advokat, medfører det kun flere misforståelser. Ligeledes bliver hans brutale øksemord på kollegaen, Paul Allen ( Jared Leto ), blot neddyset, og da han ankommer til fornævntes lejlighed, hvor han har gemt flere af hans ofre, bliver han blot jaget bort af en vissen, ældre ejendomsmægler, som intet er hændt.
Skuespilsmæssigt er Christian Bales præstation som "den umulige rolle"- Patrick Bateman meget imponerende. Han formår at indfange karakterens selvoptagenhed og sindssyge væsen til absolut topklasse. Selvom Christian Bales karriere har været svingende, siden hans fremragende fortolkning som den forkælede rigmandsdreng i en af Steven Spielbergs bedste film, 2. Verdenskrigsdramaet "Empire Of The Sun" fra 1987, så er denne fremvisning i "American Psycho" meget beundringsværdig.
Resten af rollelisten er bestemt også velcastet. Justin Theroux ( bla. siden kendt for en god indsats i David Lynch´s kryptiske "Mulholland Drive" ) er god som kollegaen, Timothy Bryce. Jared Leto ( imponerende, skelsættende præstation i Darren Aronofskys tankevækkende "Requiem For A Dream ) fungerer som den åleglatte storkonkurrent, Paul Allen. Ellers følges formatet op med gode, troværdige indslag af bla. Willem Dafoe, Reese Whiterspoon, Samantha Mathis, Chloë Sevigny og særligt Matt Ross som den klistrede Luis Carruthers.
Den canadiske instruktør, Mary Harron ( I Shot Andy Warhol ), der også har været med til at udforme screenplayet, iscenesætter filmen godt med fint forståelse for romanens brutalitet og yuppielivets forfængelighed, hvilket gør filmen særdeles seværdig og meget sorthumoristisk.
Skammeligt nok udformede pengemændene i Hollywood en efterfølger: "American Psycho 2" med undertitlen "All American Girl". En TV-produktion med et usædvaneligt, utroværdigt plot om en pige, der i hendes forsøg på at komme ind på FBI som efterforsker i seriemorder-etik, begår adskillige mord, for at rydde alle konkurrenter af vejen. Filmen er særdeles rædselsfuld og selvom der kun er sporadiske henvisninger til Patrick Bateman, mislykkes det fuldstændigt i dette tamme forsøg på en ungdomsversion af historien om en amerikansk psykopat. Mila Kunis, der har den altdominerende hovedrolle, vil jeg beskrive som et mix imellem Jessica Alba og Katie Holmes, men det er bestemt ikke nogen særlig grund til at opstøve dette ynkelige værk. Grunden til at jeg alligevel ville se filmen, var hovedsaligt pga veteranen, William Shatner, der desværre er yderst skuffende i hans præstation. Produktionens motiv for at være en ironisk, ungdomskomedie/drama er fuldstændigt utilregnelig og resultatet er skræmmende uinspirerende. Jeg vil ikke anbefale "American Psycho 2" til nogen. Titlen er desuden utrolig misvisende og irriterende, da det kun virker som et salgsgemick. Havde man undlagt referencerne til "American Psycho" og blot lade den stå alene, ville værket måske, og kun måske, være mere interessant, selvom undertegnet, dog, tvivler på den påstand.
Bret Easton Ellis´skæmmende beretning om yuppie-psykopaten, Patrick Bateman, er alt andet end en rosenrød historie, og bogens flittigt brug af udpenslende detaljer har forrykket mange sindelag.
Naturligvis er Mary Harrons overføresel sparsom på den grafiske vold, der bliver beskrevet i romanen. Adskillige af situationerne ville sikkert også virke absurdt på den store skærm og muligvis umulige at efterligne på en realistisk måde på film-mediet. I stedet er der lagt en del vægt på den glathed, Patrick Bateman er i besiddelse af, og hvor kynismen stortrives.
Vi følger Pat Bateman ( Christian Bale ) i dagligdagen, hvor hans psykopatiske tendenser får frit løb. Han er besat om tanken om at være "number one" i det store hieraki, der præger det ungdommelige forretningsmiljø i New York. Han har ingen respekt for hverken kæresten, kollegaerne, modellerne eller endda hans egen sekretær, som han dog skåner i en meget personlig scene. Den eneste der kan forpure hans indsnævede hverdag, er privatdetektiven, Donald Kimball ( Willem Dafoe ), der kan bringe sved på panden hos den, ellers så coole, Bateman.
Ligesom bogen, skildes yuppie/overklasse-miljøet som værende en overfladerisk facade, hvor alle tror at de kender alle, men i virkeligheden trives de i deres egen egoisme og ensomhed. Gennemgående i filmen slynges der mange navne ud, hvor personerne forveksles om og om igen. Da Bateman, fortvivlet, tilstår hans nederdrægtige gerninger overfor hans egen advokat, medfører det kun flere misforståelser. Ligeledes bliver hans brutale øksemord på kollegaen, Paul Allen ( Jared Leto ), blot neddyset, og da han ankommer til fornævntes lejlighed, hvor han har gemt flere af hans ofre, bliver han blot jaget bort af en vissen, ældre ejendomsmægler, som intet er hændt.
Skuespilsmæssigt er Christian Bales præstation som "den umulige rolle"- Patrick Bateman meget imponerende. Han formår at indfange karakterens selvoptagenhed og sindssyge væsen til absolut topklasse. Selvom Christian Bales karriere har været svingende, siden hans fremragende fortolkning som den forkælede rigmandsdreng i en af Steven Spielbergs bedste film, 2. Verdenskrigsdramaet "Empire Of The Sun" fra 1987, så er denne fremvisning i "American Psycho" meget beundringsværdig.
Resten af rollelisten er bestemt også velcastet. Justin Theroux ( bla. siden kendt for en god indsats i David Lynch´s kryptiske "Mulholland Drive" ) er god som kollegaen, Timothy Bryce. Jared Leto ( imponerende, skelsættende præstation i Darren Aronofskys tankevækkende "Requiem For A Dream ) fungerer som den åleglatte storkonkurrent, Paul Allen. Ellers følges formatet op med gode, troværdige indslag af bla. Willem Dafoe, Reese Whiterspoon, Samantha Mathis, Chloë Sevigny og særligt Matt Ross som den klistrede Luis Carruthers.
Den canadiske instruktør, Mary Harron ( I Shot Andy Warhol ), der også har været med til at udforme screenplayet, iscenesætter filmen godt med fint forståelse for romanens brutalitet og yuppielivets forfængelighed, hvilket gør filmen særdeles seværdig og meget sorthumoristisk.
Skammeligt nok udformede pengemændene i Hollywood en efterfølger: "American Psycho 2" med undertitlen "All American Girl". En TV-produktion med et usædvaneligt, utroværdigt plot om en pige, der i hendes forsøg på at komme ind på FBI som efterforsker i seriemorder-etik, begår adskillige mord, for at rydde alle konkurrenter af vejen. Filmen er særdeles rædselsfuld og selvom der kun er sporadiske henvisninger til Patrick Bateman, mislykkes det fuldstændigt i dette tamme forsøg på en ungdomsversion af historien om en amerikansk psykopat. Mila Kunis, der har den altdominerende hovedrolle, vil jeg beskrive som et mix imellem Jessica Alba og Katie Holmes, men det er bestemt ikke nogen særlig grund til at opstøve dette ynkelige værk. Grunden til at jeg alligevel ville se filmen, var hovedsaligt pga veteranen, William Shatner, der desværre er yderst skuffende i hans præstation. Produktionens motiv for at være en ironisk, ungdomskomedie/drama er fuldstændigt utilregnelig og resultatet er skræmmende uinspirerende. Jeg vil ikke anbefale "American Psycho 2" til nogen. Titlen er desuden utrolig misvisende og irriterende, da det kun virker som et salgsgemick. Havde man undlagt referencerne til "American Psycho" og blot lade den stå alene, ville værket måske, og kun måske, være mere interessant, selvom undertegnet, dog, tvivler på den påstand.
01/04-2003
