100% Plathed...
1.0
Det er ofte sagt, at den bedste form for hyldest er parodi, men i dette tilfælde er parodien udført så grotesk, plat og direkte irriterende, at man kun kan væmmes over det færdige resultat.
Filmen kører åbenlyst på tidernes filmsucces og indforståede filmiske klicher, hvilket betyder at der refereres ivrigt til "The Matrix", "American Pie", "The Sixth Sense" og ikke mindst Wes Craven´s overvurdede Scream-trillogi. Humoren er langt under bæltestedet og vittighederne utrolig platte, og på flere tidspunkter er man overbevist om at nu kan filmen ikke synke lavere, men den påstand bliver blot modbevist i den efterfølgende scene. Filmens absolutte hovedtematik er sex. Og som baggrundsmateriale bruges "slasher"-filmen, der altid har haft mange undertoner om teenagers løssluppenhed og impulsivitet, navneligt når det kommer til sex. Desuden finder man det morsomt at henvise til overdreven brug af narkotika, hvilket kan få selv sindssyge mordere til at bukke under for et enkelt hiv af den stimulerende tobak. Det kan da være meget sjovt, men når det bliver udvist så ofte som det gør i denne film, så bliver tålmodigheden hurtigt sat på en hård prøve. Den førnævnte seksuelle tematik lider heller ikke nogen afsavn, men jeg bliver altså træt af den ensformelighed som den medfører.
Skuespillerne består af relativ mange ukendte ansigter, men også flere velkendte. De skækkelige umorsomme Wayans-brødere fører an, hvor en 3. har stået for instruktionen. Shannon Elizabeth ( American Pie ) har en størrere rolle som en kliché på sig selv, og det bliver også til en hurtig cameo af stjernen fra "Dawsons Creak", således at det ungdommelige publikum, filmen henvender sig til, kan følge med i det hele.
Jeg har intet imod parodier, og synes at f.eks. en instruktør som Mel Brooks er fremragende til at spille med filmens virkemidler på en meget mere sjov måde. Senest har også Kevin Smith forsøgt sig, og det virker også bedre på mig, da det fungerer i Kevin Smiths egen lille filmiske univers. Jeg synes bare at man skal træde varsomt, når man udformer disse, og når man elsker horror-genren, som undertegnet gør det, så er dette værk ikke noget der morer mig.Tværtimod, så finder jeg det komplet uinspirende og det virker som et organiseret projekt, der kun skal fravriste penge fra filmelskere, således at Hollywoods pengemænd kan gå, storgrinende, hen til banken.
Det skal dog indrømmes at jeg smilede et par gange, men da filmens rulletekster tonede frem på tv-skærmen, kunne jeg konstatere, at jeg lige havde spilt omkring 88 min. af min tid på at overvære dette rædsel.
Filmen kører åbenlyst på tidernes filmsucces og indforståede filmiske klicher, hvilket betyder at der refereres ivrigt til "The Matrix", "American Pie", "The Sixth Sense" og ikke mindst Wes Craven´s overvurdede Scream-trillogi. Humoren er langt under bæltestedet og vittighederne utrolig platte, og på flere tidspunkter er man overbevist om at nu kan filmen ikke synke lavere, men den påstand bliver blot modbevist i den efterfølgende scene. Filmens absolutte hovedtematik er sex. Og som baggrundsmateriale bruges "slasher"-filmen, der altid har haft mange undertoner om teenagers løssluppenhed og impulsivitet, navneligt når det kommer til sex. Desuden finder man det morsomt at henvise til overdreven brug af narkotika, hvilket kan få selv sindssyge mordere til at bukke under for et enkelt hiv af den stimulerende tobak. Det kan da være meget sjovt, men når det bliver udvist så ofte som det gør i denne film, så bliver tålmodigheden hurtigt sat på en hård prøve. Den førnævnte seksuelle tematik lider heller ikke nogen afsavn, men jeg bliver altså træt af den ensformelighed som den medfører.
Skuespillerne består af relativ mange ukendte ansigter, men også flere velkendte. De skækkelige umorsomme Wayans-brødere fører an, hvor en 3. har stået for instruktionen. Shannon Elizabeth ( American Pie ) har en størrere rolle som en kliché på sig selv, og det bliver også til en hurtig cameo af stjernen fra "Dawsons Creak", således at det ungdommelige publikum, filmen henvender sig til, kan følge med i det hele.
Jeg har intet imod parodier, og synes at f.eks. en instruktør som Mel Brooks er fremragende til at spille med filmens virkemidler på en meget mere sjov måde. Senest har også Kevin Smith forsøgt sig, og det virker også bedre på mig, da det fungerer i Kevin Smiths egen lille filmiske univers. Jeg synes bare at man skal træde varsomt, når man udformer disse, og når man elsker horror-genren, som undertegnet gør det, så er dette værk ikke noget der morer mig.Tværtimod, så finder jeg det komplet uinspirende og det virker som et organiseret projekt, der kun skal fravriste penge fra filmelskere, således at Hollywoods pengemænd kan gå, storgrinende, hen til banken.
Det skal dog indrømmes at jeg smilede et par gange, men da filmens rulletekster tonede frem på tv-skærmen, kunne jeg konstatere, at jeg lige havde spilt omkring 88 min. af min tid på at overvære dette rædsel.
04/04-2003
