bruger alle dine sanser...
6.0
og selvom vi have 10 ville de ikke være nok til at 100% forstå denne film!
Glimrende indlæg fra Jesper og Sandmanden :o)
David Lynch har tendenser... fra det ydre rum.... eller også lever han et sted hvor meget få mennesker forstår han tænker. Det er imponerende, at han gang på gang (bortset fra the straight story) formår at skabe den slags film, hvor man resten af dagen og dagene efter, lever i sin egen verden. (hvis familien kom forbi 5 min. efter fimen var set, tror jeg ikke jeg ville være i stand til at tale normalt hverdagssprog:o) Det er ment på den bedste måde... jeg synes ikke der er mange ting der skaber den følelse og fornemmelse jeg får, som når jeg ser hans film.
Som så mange andre har, er her et par undervejs spørgsmål som irriterede mig..
1. Hvad og hvilken funktion har cowboyen?
2. Hvad betyder det da han siger "hvis du gør det godt ser du mig en gang til" "hvis du gør det dårligt ser du mig to gange mere" ?? (er det evt. endnu et udtryk for personlighedsspaltning?)
2. Vi ser ham kort i middagsscenen Da Camilla er Diane utro. Han går ud af døren i baggrunden! Hvilken betydning har det?
3. Hvem er Pigen der skal have den rolle? og Hvorfor?
4. Jeg har kopieret et indlæg fra en anden der har srevet på denne side og vil meget gerne høre Sandmanden og Jespers responds til dette?
kommer her: 10. september, 2002
Mulholland Dr. er et eksempel på en af Lynchs yndlingsteorier, nemlig at den virkelige virkelighed aldrig lader sig erkende umiddelbart, men er gemt bag hverdagsoplevelser, ord og handlinger.
Filmen i sig selv er ikke en drøm som sådan, hverken første del, anden del eller hele filmen. Drømmetemaet, der udpensles, skal blot antyde, at filmen ikke har noget narrativt bevidsthedsniveau, da den historie der fortælles, nødvendigvis må forgå på det ikke-virkelige plan for at udtrykke noget virkelig, jf. ovenfor.
Filmen har slet ingen hovedperson og vi ser hende heller ikke.
Det halvrådne lig, der ligger i sengen, er jeg'et, der er dødt - eller neutraliseret i overført betydning.
Filmens 'handling' er i bund og grund en abstraktion over en psykisk tilstand - en duel eller duet om man vil mellem Camillia/Rita og Betty/Diane. Disse to figurer er del af en og samme person.
Det er dog stadig ikke helt klart for mig, om disse figurer skal vise en spaltet hovedpersons to personligheder, eller om de skal vise id'et og overjeg'et i kamp om jeg'et. Jeg hælder mest til den første teori, da (dele af) hovedpersonen viser bestemte tegn på personlighedsspaltning, f.eks. hukommelsestab, voldelige tendenser, spiseforstyrring og søvnproblemer.
(set i biografen) ID-ea
Glæder mig til næste film.... Godt af se han er tilbage.
Glimrende indlæg fra Jesper og Sandmanden :o)
David Lynch har tendenser... fra det ydre rum.... eller også lever han et sted hvor meget få mennesker forstår han tænker. Det er imponerende, at han gang på gang (bortset fra the straight story) formår at skabe den slags film, hvor man resten af dagen og dagene efter, lever i sin egen verden. (hvis familien kom forbi 5 min. efter fimen var set, tror jeg ikke jeg ville være i stand til at tale normalt hverdagssprog:o) Det er ment på den bedste måde... jeg synes ikke der er mange ting der skaber den følelse og fornemmelse jeg får, som når jeg ser hans film.
Som så mange andre har, er her et par undervejs spørgsmål som irriterede mig..
1. Hvad og hvilken funktion har cowboyen?
2. Hvad betyder det da han siger "hvis du gør det godt ser du mig en gang til" "hvis du gør det dårligt ser du mig to gange mere" ?? (er det evt. endnu et udtryk for personlighedsspaltning?)
2. Vi ser ham kort i middagsscenen Da Camilla er Diane utro. Han går ud af døren i baggrunden! Hvilken betydning har det?
3. Hvem er Pigen der skal have den rolle? og Hvorfor?
4. Jeg har kopieret et indlæg fra en anden der har srevet på denne side og vil meget gerne høre Sandmanden og Jespers responds til dette?
kommer her: 10. september, 2002
Mulholland Dr. er et eksempel på en af Lynchs yndlingsteorier, nemlig at den virkelige virkelighed aldrig lader sig erkende umiddelbart, men er gemt bag hverdagsoplevelser, ord og handlinger.
Filmen i sig selv er ikke en drøm som sådan, hverken første del, anden del eller hele filmen. Drømmetemaet, der udpensles, skal blot antyde, at filmen ikke har noget narrativt bevidsthedsniveau, da den historie der fortælles, nødvendigvis må forgå på det ikke-virkelige plan for at udtrykke noget virkelig, jf. ovenfor.
Filmen har slet ingen hovedperson og vi ser hende heller ikke.
Det halvrådne lig, der ligger i sengen, er jeg'et, der er dødt - eller neutraliseret i overført betydning.
Filmens 'handling' er i bund og grund en abstraktion over en psykisk tilstand - en duel eller duet om man vil mellem Camillia/Rita og Betty/Diane. Disse to figurer er del af en og samme person.
Det er dog stadig ikke helt klart for mig, om disse figurer skal vise en spaltet hovedpersons to personligheder, eller om de skal vise id'et og overjeg'et i kamp om jeg'et. Jeg hælder mest til den første teori, da (dele af) hovedpersonen viser bestemte tegn på personlighedsspaltning, f.eks. hukommelsestab, voldelige tendenser, spiseforstyrring og søvnproblemer.
(set i biografen) ID-ea
Glæder mig til næste film.... Godt af se han er tilbage.
05/04-2003
