Fear X

Jeg har netop set Refns længe ventede "Fear X". Resultatet er efter min mening blevet en foruroligende samt fascinerende film. Men også en af de største David Lynch "kopier" jeg endnu har set. Er filmen så vellykket? både ja og nej. På "Ja" siden. Den er vanvittig flot, og der er virkelig kælet for detaljerne. John Turturro er et es i hovedrollen som sikkerhedsvagten Harry Caine, og Brian Eno's score er virkelig fængslende.
På "nej" siden. Der er så mange paralleller til David Lynch, at det næsten bliver lidt små pinligt. Stemningen, mystikken, en gentagede brug af den røde farve - gulve, vægge og ikke mindst lampeskærme. Den virker lidt som en mellemting af "Twin Peaks, Lost Highway, Blue Velvet og Mulholland Drive". Og for at vende tilbage til scoren, så skal man lytte godt efter, og vide at det er Eno som har skrevet musikken. For hele scoren lyder som en forlængelse af Angelo Badalamentis score til "Lost Highway og Mulholland Drive". Der er yderligere henvisninger til Lynch, som jeg dog ikke vil afsløre her. Når det er sagt, så er "Fear X" alligevel en modig samt anderledes film. Som er båret af et visuelt overskud samt fersk intensitet.

Men et godt råd til Jang....drop kopieringen af David Lynch. Han når alligevel aldrig Lynch til sokkeholderne.