Mennesker mødes...

4.0
Fin og underholdende film og mennesker, der mødes og bliver klogere på hinanden. Umiddelbart er den ikke på højde med "Down By Law" (også af Jarmusch), men den har absolut sine øjeblikke.
Den tidligere østtyske klovn, der kører taxa i New York til trods for at han hverken kan køre bil eller finde vej. Pigen der hellere vil være mekaniker end filmstjerne. Den italienske taxachaufførs bekendelser, der bogstavelig talt tager livet af biskoppen på bagsædet.
Den finske (og afsluttende) del af filmen, minder os om at uanset hvor dårlig en dag man har haft, er der altid nogen der har haft det endnu værre.

En tanke: Måske kunne den fungere bedre, hvis man krydsklippede mellem de forskellige historier i stedet for at vise dem i sammenhæng?