Mifunes bedste sang
6.0
Undertegnede er en stor beundrer af den japanske mesterinstruktør Akira Kurosawa - titler som "Stray Dog", "Rashomon" "Ikura", "Yojimbo" og "Ran" må få munden til at løbe i vand på de fleste filmfans.
Og ingen af hans film er større end "De Syv Samuraier" - en sikker top-fem film på min liste. En af de virkelig overraskende ting er at de over tre timer ikke er en hæmsko, men en fordel. Hvilken anden film kan hævde det samme ?
At se en film som "De Syv Samuraier" er også at aflive den myte som nogle har sat til værks: At kunst og underholdning ikke kan gå hånd i hånd. Det er netop det modsatte, der kendetegner de helt store filmmestre som Alfred Hitchcock, John Ford og Kurosawa.
"De Syv Samuraier" er en dyb film, den er periodevis meget morsom og den er actionfyldt - alt rigtigt doseret. Skuespillet er fantastisk: Takashi Schimura, som lederen Kambei, Seiji Miyaguchi som det stille kamp-geni Kyuzo, og selvfølgelig Toshiro Mifune som den falske samuari Kikuchiyo. En karakter der kræver meget og som Mifune til det mest fuldendte formår at udleve. Man er ved at flække af grin, når han kommer trampende - eller hoppende, når han bliver fornærmet eller viser sin barnagtige glæde ved kamp. Men han er også den med den mest problematiske baggrund. Og som han dog formår at fremføre den.
Det er Kurosawas kendte mester/elev forhold der er i centrum. Kampei tager den unge Katsushiro til sig, og oplærer ham, og er samtidig ikke meget for at sende ham på egne ben. Istedet får han kærlighed fra den landsbykvinde, hvis fader har klippet hende, for ikke at tiltrække mænd.
Da kampen er - dyrt - vundet må Kampei konstatere, at nok vandt de, men de eneste vindere er bønderne. Samuaraierne må videre. De hører ikke til. Og så er alt opstået kærlighed glemt.
"De Syv Samuraier" har inspireret mere end de fleste. "The Magnificent Seven" er et remake og i børnehøjde er "Abekongen" og "Turtles" tydeligt inspireret, plus alle de mange der forsøger ikke at skildre med det, men hele vejen frem til idag er det svært, at forestille sig, hvordan ret mange actionfilm skulle være lavet, uden inspiration fra denne uovervindelige film - der trods de utallige erfterlignere, aldrig har været i nærheden af at blive overgået.
Det må desværre konstateres, at udover at vi har været beriget med en del biograf-repremierer på Kurosawa-film, er Danmark håbløst stillet mht tilgangen til Kurosawa-film. Ikke en eneste dansk udgivelse findes. I Sverige findes eksempelvis en fremragende Kurosawa-collection, med information til hver enkelt film. Og i USA findes en række DVD-udgivelser. Her bør Danmark IGEN oppe sig.
"De Syv Samuraier" er en helt fantastisk film, som ingen rigtig filmelsker kan leve uden, at have set. Dens eneste "fejl" er at den næste film man ser, næsten altid vil være dårligere.
Og ingen af hans film er større end "De Syv Samuraier" - en sikker top-fem film på min liste. En af de virkelig overraskende ting er at de over tre timer ikke er en hæmsko, men en fordel. Hvilken anden film kan hævde det samme ?
At se en film som "De Syv Samuraier" er også at aflive den myte som nogle har sat til værks: At kunst og underholdning ikke kan gå hånd i hånd. Det er netop det modsatte, der kendetegner de helt store filmmestre som Alfred Hitchcock, John Ford og Kurosawa.
"De Syv Samuraier" er en dyb film, den er periodevis meget morsom og den er actionfyldt - alt rigtigt doseret. Skuespillet er fantastisk: Takashi Schimura, som lederen Kambei, Seiji Miyaguchi som det stille kamp-geni Kyuzo, og selvfølgelig Toshiro Mifune som den falske samuari Kikuchiyo. En karakter der kræver meget og som Mifune til det mest fuldendte formår at udleve. Man er ved at flække af grin, når han kommer trampende - eller hoppende, når han bliver fornærmet eller viser sin barnagtige glæde ved kamp. Men han er også den med den mest problematiske baggrund. Og som han dog formår at fremføre den.
Det er Kurosawas kendte mester/elev forhold der er i centrum. Kampei tager den unge Katsushiro til sig, og oplærer ham, og er samtidig ikke meget for at sende ham på egne ben. Istedet får han kærlighed fra den landsbykvinde, hvis fader har klippet hende, for ikke at tiltrække mænd.
Da kampen er - dyrt - vundet må Kampei konstatere, at nok vandt de, men de eneste vindere er bønderne. Samuaraierne må videre. De hører ikke til. Og så er alt opstået kærlighed glemt.
"De Syv Samuraier" har inspireret mere end de fleste. "The Magnificent Seven" er et remake og i børnehøjde er "Abekongen" og "Turtles" tydeligt inspireret, plus alle de mange der forsøger ikke at skildre med det, men hele vejen frem til idag er det svært, at forestille sig, hvordan ret mange actionfilm skulle være lavet, uden inspiration fra denne uovervindelige film - der trods de utallige erfterlignere, aldrig har været i nærheden af at blive overgået.
Det må desværre konstateres, at udover at vi har været beriget med en del biograf-repremierer på Kurosawa-film, er Danmark håbløst stillet mht tilgangen til Kurosawa-film. Ikke en eneste dansk udgivelse findes. I Sverige findes eksempelvis en fremragende Kurosawa-collection, med information til hver enkelt film. Og i USA findes en række DVD-udgivelser. Her bør Danmark IGEN oppe sig.
"De Syv Samuraier" er en helt fantastisk film, som ingen rigtig filmelsker kan leve uden, at have set. Dens eneste "fejl" er at den næste film man ser, næsten altid vil være dårligere.
08/04-2003
